![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Pia Martin: De tusind mords hotel. Forum 2003. 268 sider, 249 kr. |
||||||
|
Pia Martin introducerede i ”Legetøj for en morder” fra 2002 den frodige dansk-portugisiske Joanna, der har sin lille forretning i badebyen Santa Mario de Mar og er effektiv, når det kommer til opklaringen af indviklede mord. Det er atter veninden Linda, der rejser derned for at assistere kriminologen Morten, som stadig ikke er færdig med sin afhandling om gentagne mønstre i voldsforbrydelser. Det er Linda, der fortæller historien, åndsfraværende og meget lidt berørt af voldsomhederne. En lille dreng bliver forgivet og dør bogstavelig talt i armene på Joanna og Linda. Det er naturligvis rigtig trist, og veninderne bedyrer, at de er stærkt berørte, men de er ligegodt hurtigt på benene igen for muntert at videreføre Joannas kaotiske ”efterforskning”. Det er temmelig langt ude. Plottet er i sig selv urimeligt, men kunne have været en acceptabel parodi på en tidlig roman af Agatha Christie. Pia Martin sylter det imidlertid ind i mængder af pseudomystik. Handlingen koncentrerer sig om badebyens fashionable hotel (der kynisk reklamerer med, at det var gerningsstedet for den tidligere romans mord), og hotellets gæster er lutter floromvundne, tvetydige personer. Det viser sig stort et ikke at have forbindelse med den tynde historie, der skulle have været romanens skelet. Læseren efterlades forvirret og irriteret, filtret ind i løse ender og vitterligt vås. Uinteressant.
|
||||||