![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Anne Mikkelsen: Mordbrand (Rejseholdet bd. 2). Speech.dk 2004. 205 sider, 99 kr. |
||||||
|
TV´s krimisucces om ”Rejseholdet” har inspireret forlaget Speech.dk til en serie om et nyt rejsehold, retableret om nogle år, hvor Venstre og Dansk Folkeparti har dannet regering sammen. I 2003 leverede Michael Kastrupsen (pseudonym?) første bind, ”Den charmerende morder”, der handlede om en ægteskabssvindler og seriemorder. Det var en hastigt sammenrørt, lidet spændende historie, hvor kun chefen, kriminalinspektør Peter Thorning, fik lov til at folde sig ud. Resten af holdet var reduceret til statister. Og alt for megen plads blev fyldt ud med snik-snak om politifolkenes privatliv, især Thornings miserable ægteskab, der ikke kunne holde til det fravær fra hjemmet, som følger med jobbet. Anne Mikkelsen har taget over. Det skal krediteres hende, at et par af holdets øvrige medlemmer nu har deres vigtige roller. Og det skal beklages, at klicheerne omkring belastede parforhold og nye seksuelle erobringer fylder endnu mere. Ikke så lidt selvmod-sigende, når forviklingerne på den ene side er ind til det flæbende plagsomme for de stakkels politifolk, medens en politimand på den anden side er på vej ud af sit ægteskab, fordi livet skal være mere end bleer og daginstitutioner og mellemørebetændelser. Tumpe! ”Mordbrand” fortæller om en tabergruppe i Herning – mænd, der er ødelagt af druk og narko. Og totalt amoralske. Det begynder med et usædvanlig modbydeligt hævn- og rovmord på en ældre husmand og fortsætter med interne opgør, til dels af blodig karakter. Læseren er orienteret om brutaliteterne, og politifolkene er også tidligt klar over, hvad det drejer sig om. Mærkelig sløvt og uinteresseret samler de så beviserne og har til sidst en opklaret sag. Reel politiroman er der ikke tale om. I stedet leveres et par gange scener, hvor politifolkene lige akkurat ikke når at få fat i en person, de vil afhøre. Syntetisk spænding. Bogen er tilsyneladende skrevet hastigt. Nogle bipersoner har skiftet navn siden bind 1, og en hovedperson i bind 2 hedder både ”Hansen” og ”Sejrsen”. Dårlig historie, klicheer og sjusk.
|
||||||