Christian Mørk: Skyggernes hav. Politikens Forlag 2008. 319 sider, 249 kr.

Hovedhistorien handler om den stilfærdige og hæderlige Jacob Stahl, der er kartograf og lever af at sælge antikke landkort fra en beskeden butik i New York. Han er af en lidet borgerlig familie. Faderen var en brugtvognsforhandler og storsvindler. Han endte med at tirre nogle gangstere for meget og blev følgelig likvideret. Broderen er politimand med smag for grove bestikkelser. Da Jacob i opgøret om den fædrene arv kommer i vejen, beslutter brormand at likvidere ham. Jacob kidnappes og sejles ud for at blive dumpet i rum sø. Mirakuløst overlever han. Han lander på Dog Island i Det Caribiske Hav – og så begynder det hele at blive sært. Vi er jo i ”Bermuda-trekanten”.

Dels er der de uhyggelige ting, som er sket og stadig sker på den kun tilsyneladende idylliske tropeø. Dels er der sære skipperskrøner, hvor adskillige fartøjer i nutiden og i fortiden forliser ved og omkring øen, medens den ene orkan afløser den anden. Rundt i det hele krydser den udslidte trawler ”Skyggernes hav” som en anden flyvende hollænder – eller måske som et varsel, når nye, onde ting skal ske. Oven på lægges en smuk kærlighedshistorie, hvor Jacobs hustru – der ellers var ved at forlade ham – nægter at tro, at han er død, og så sætter alt ind på at finde ham. Endelig er der en vinkel til den amerikanske kystvagt, der nu jager fantom-terrorister, men tidligere var sat ind i kampen mod narkosmuglere og kommunister fra bananrepublikkerne. Det hele går blodigt til – mindst otte mennesker møder brat, ond død, før Jacob er fremme ved den lykkelige slutning (der næsten ligner en dansk Saga-film fra anno dazumal).

Læseren undgår ikke en vis forvirring, men det meste af tiden formår Christian Mørk at holde styr på handlingstrådene, der naturligvis flettes ind og ud mellem hinanden. I lange passager er det et spændende eventyr, og der mangler ikke kulør og tempo. Kalorierne er måske få, men underholdningen er til gengæld nær toppen.

Sådan set er man advaret allerede i prologen: Hvis du vil have hele den sande historie, så beklager jeg. Den findes ikke. Men min egen variant af hvem, hvad og hvor er ikke så tosset endda, og den må kunne fungere indtil videre. Bare stol på mig. Det gør man så – og det gør man klogt i, hvis man holder af flot ramasjang.