Jørgen Hartung Nielsen: Glemmer du … Cadeau 2009. 258 sider, 229 kr.

Længe gedigen, lidt fodslæbende politikrimi. En forsikringsagent findes dræbt i sin lejlighed på Nørrebro. Kriminalkommissær Carl Holmén og hans dygtige medarbejdere har ingen spor at gå efter. Den dræbte får lutter pæne ord med på vejen. Fra exhustruen, fra den nye kæreste, fra arbejdspladsen. Alle kunne lide ham, han var dygtig til sit job, han havde orden i økonomien, han var en god kammerat, og han var hverken misbruger eller alkoholiker. Det eneste negative, som politiet kan finde, er en tolv år gammel dom for uagtsomt manddrab. Han førte en bil, der kom ud for en ulykke, som kostede en femårig dreng livet. Men drengens pårørende har udmærkede alibier, og de er ikke folk, som man kan forstille sig ville hyre en lejemorder.

På trods af, at anstrengelserne længe ikke bringer resultater, er det ganske fængslende at læse, hvordan undersøgelserne udvikler sig. De fire politifolk i efterforskningsteamet får ansigt og karakter – et par steder i ganske vittige beskrivelser. Som da den unge kriminalassistent tager et uautoriseret skridt på egen hånd, i tillid til at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse. Ham tror man på!

Bagsideteksten røber, at der er tale om en seriemorder. Det viser sig først efter mere end 180 sider, men derfra går det til gengæld hurtigt. Og desværre aldeles utroværdigt, da der etableres en tilfældig forbindelse til et medlem af efterforskningsgruppen. Det tjener kun til mod slutningen at skabe syntetisk spænding. En banal cliffhanger-situation, ude af stil med den øvrige roman.

Det må også påtales, at der er sjusket med detaljer. For mange gentagelser, både af beskrivelser og af metaforer (f. eks har en knap 90-årig enke et ansigt så rynket, at en flue ville brække benene. Den stakkels flue kommer på ny i fare, da ”vitsen” genbruges 144 sider senere, da Holmén rynker panden).   

Med de forbehold en hæderlig krimi, et par steder over gennemsnitsniveauet.