![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Flemming Chr. Nielsen: Rejsen til Regine. Holkenfeldt 3 2003. 176 sider, 228 kr. |
||||||
|
Forfattere fra Ellery Queen til John Dunning har skrevet god krimi over temaet ”jagten på en uvurderlig bog”, en bog, som bibliofile fanatikere gerne begår mord for at eje. På dansk brugte Niels Lillelund i 2001 ideen, da han skrev ”Den amerikanske samler”, hvor det gjaldt et dedikationseksemplar af Søren Kierkegaards ”Enten eller”. Nu kommer så Flemming Chr. Nielsens bud – med undertitlen En krimi om Søren Kierkegaards love story. Her gælder det myten om Regine Olsens dagbog. En udlandsdansker har lidt tilfældigt arvet den, men véd ikke, hvad han skal stille op med den. Han får teksten udgivet, men det videnskabelige establishment afviser den som et falsum. Bl. a. viser den, at det var Regine og ikke Søren, der hævede den berømmelige forlovelse, og det ville (hævder Flemming Chr. Nielsen) afgørende rokke ved grundlaget for årtiers afhandlinger om Kierkegaards person og udvikling. Kun en forskningsbibliotekar fra Det kgl. Bibliotek tror på skriftet, og han er naturligvis mere end interesseret i at få fat i originalen. Også andre er ude med snøren. Etiketten ”krimi” baseres på to mord undervejs, men romanen handler ikke om opklaringen af dem. Den sag står politiet for – ledet af kriminalinspektør Henrik Sakso, der kendes fra Flemming Chr. Nielsens tidligere bidrag til genren. Han dukker et par gange op i korte glimt og fortæller til sidst, hvad der skete, hvem der begik mordene og hvorfor det hele var lutter misforståelser. Og det er der ikke reelt krimistof i. Den gennemgående person i romanen er en plattenslager, der for mange år siden kuldsejlede i et universitetsstudium, og nu ernærer sig ved småsvindel og som ubuden gæst ved alskens receptioner. Han lugter den store gevinst, men har naturligvis ikke format til at vinde den. Det er ganske underholdende at følge flere af hans svindelnumre (selv om de ikke kommer dagbogen ved). Det hele er fortalt charmerende. En pudsig bog, men ikke en krimi.
|
||||||