Steffen H. Nielsen: Teheran-fortegnelsen. Prudentia 2005. 376 sider, 299 kr.

Det begynder med krisen i 1979, dengang shahen måtte forlade Iran, Khomeini gennemførte sin islamiske revolution, og gadens parlament besatte med hans fulde velsignelse den amerikanske ambassade. Ambassadens CIA-agent arbejdede med en liste over studenter, der var kendt for ”yderliggående” standpunkter. Den vurdering fik han bekræftet ved besættelsen og gidseltagningen. Nu et kvart århundrede senere er det blevet en tvangstanke hos ham, at han skal straffe disse oprørere, simpelthen myrde dem, som stadig er i live. Mulighederne har han som overordnet CIA-officer, og midlet får han, da han under et tjenstligt besøg i et militærlaboratorium tilegner sig en kapsel med en hurtigt dræbende viruskultur.

Hovedhandlingen er imidlertid en anden. En af de unge er nu som moden mand blevet en nær medarbejder hos Osama bin Laden. De to planlægger en spektakulær terroraktion i København, hvor ideen blandt andet er, at de forskellige antiterrorkorps gerne må kende til mål, tid og sted – og så alligevel skal være magtesløse.

Romanen krydsklipper mellem terroristerne, agenten (der leder en gruppe CIA-folk, som mere eller mindre loyalt indgår i efterforskningen af den aktuelle trussel i Danmark) og den europæiske antiterrororganisation i samarbejde med det danske politi. Det bliver til en sjældent spændende historie, og den filmiske teknik – der så ofte andet steds har hugget en roman op i enkeltepisoder – fungerer her perfekt. Steffen H. Nielsen dribler elegant fra kulisse til kulisse, medens pulsen stiger hos læseren. Naturligvis er det ramasjang, men det er værd at læse, også fordi forfatteren (og de europæiske efterretningsfolk) nok er på det rene med, at terroristerne må bekæmpes, men de er bestemt ikke uden erkendelse af, at terroren har en årsag, og at det nok snarest er den, man skal have fat i, hvis volden skal standses. På samme måde er al Qaeda-folkene skildret ikke som monstre, men som mennesker, der har årsager til hadet og fanatismen. Kun når det gælder amerikanerne holder romanen sig lidt dumt til de stereotype klicheer.

Det er neglebidende at følge forberedelserne hos terroristerne og hos de implicerede myndigheder – og inciterende, fordi læseren så lidt som efterretningsfolkene fatter, hvad det egentlig er, der er gang i. Begge parter betjener sig at den mest avancerede teknologi, begge handler med intelligens og præcision.

En drengerøvsroman af en international thriller. Er man først i gang, lægger man den ikke fra sig. Det er imponerende godt gået af en debutant.

Anbefales.