Peter Nissen: Blues for Degas. Hovedland 2005. 244 sider, 198 kr.

Edgar Degas besøgte i nogle måneder i 1872-73 New Orleans, hvor han gæstede et par brødre og en lidet sympatisk onkel. Rejsen resulterede i flere berømte malerier – og så måske i oplevelser, der fik varig betydning for hans kunst. Det sidste er i al fald romanens påstand. Der dukker en dagbog op, hvor han har beskrevet sin fascination af en prostitueret pige. Det forhold blev udnyttet af horehusets magtfulde ejer, voodoo-præstinden Marie Laveau. Hun pressede ham til at male sit portræt – et indtil nu ukendt mesterværk.

Er dagbogen ægte, eller er det alt sammen fup og svindel, udtænkt for at lokke penge ud af et par stenrige, anløbne forretningsmænd i nutidens New Orleans? Privatdetektiven Jeremy York engageres til at opklare det, og det lykkes ham, da han hæfter sig ved en fortalelse hos en bekendt, som er specialist i Degas. Han får også ryddet brutalt op, da sagen slutter – og så er den slutning måske kun en ny begyndelse. Det antydes elegant i romanens sidste, skarpe pointe.

Der er ikke meget krimi i historien. Der leveres ganske vist fire brutale drab, men de tre begås i handlingens periferi, og de kommer strengt taget ikke hovedsagen ved. Det kniber i det hele taget for forfatteren at beslutte, hvad han vil fortælle. Svindel med malerier? Velhavende borgeres uskønne forbindelser med gangsterkriminalitet (narko m.v.)? Undertrykkelse af sorte amerikanere? Lidt af det hele og ikke rigtig nogen af delene.

Tilbage er en forelsket, poetisk skildring af New Orleans, udgangspunktet for det bedste i amerikansk jazz. Det er nok her, musikeren Peter Nissen har fundet sin inspiration, og den får så sandelig romanen til at swinge. Det er læsningen værd – med en vemodig undertone efter naturkatastrofen i september 2005, som måske endegyldigt udslettede de maleriske kulisser.