Steffen Nohr: Det 14. punkt. Siesta 2009. 240 sider, 249 kr.     

It-konsulenten Anders Kloder får et tilbud, som han ikke kan afslå. 1 mio. dollars for at deltage i afkodningen af et interessant fund, der er gjort i Marianergraven i Stillehavet. En stor stentavle med sære tegn, som han skal tyde i samarbejde med et par andre eksperter, der er sjanghajet på lignende vis (en kryptograf, en arkæolog og en sprogforsker). Det lykkes naturligvis, men opgaven er mystisk, for hvem er arbejdsgiveren, og hvad er den dybere mening? 

Det første spørgsmål gætter den garvede læser hurtigt svaret på. Nok en gang er floromvundne CIA-folk og amerikanske officerer med grumsede hensigter på banen. Det sidste spørgsmål volder større besvær, desværre også efter læsning af romanen om de bedrifter, Anders & Co udfører. Det drejer sig om enorme reserver, der er skjult i jordklodens indviklede energigradnet. Det er ikke så ligetil at få fat i dem. Tidligere, længst forsvundne civilisationer har prøvet, bl.a. det folk, som for små 4.000 år siden lavede stentavlen. Menneskeheden skal imidlertid være moden til at bestride den store gave, før den kan modtages (sådan forstod i det mindste denne læser gåden), og vi er endnu ikke rede. Indtil da er det mere end livsfarligt at forsøge sig, hvad Anders Kloders oplevelser til fulde dokumenterer.

Anders er en sympatisk, hårdfør fyr, og Nohrs skrøne er i passager spændende – men forudsætningen er, at man villigt lader sig drukne i computerverdenens ufattelige muligheder (uden at lade sig distrahere af, at nogle af dem, der præsenteres i bogen, formodentlig kun findes i forfatterens fantasi, og uden at generes af snakken om de moderne militære arsenalers uhyrlige udbud). Dertil skal man også kunne snuppe en sært deterministisk opfattelse af menneskehedens grundvilkår, eller hvordan man nu kan sige det. Vi er på vej fra technothrilleren over i det quasi-religiøse.

Ikke min kop te.