Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen: Det, jeg har mistet. Nielsens 2006. 306 sider. 298 kr.

Lisa mistede for to år siden sin teenagesøn Mads. Han blev vidløst overfaldet af en bande indvandrerknægte på St. Hans Torv i København. De slog ham ned, sparkede ham etc. Siden har han ligget i koma på et plejehjem. Lisa besøger ham hyppigt, taler til ham, men får naturligvis ingen svar. Lisa var med den dag, det skete, men nåede knap nok at reagere. Så genkender hun tilfældigt en fra banden – den nu 17-årige Yussuf. Hun får snedigt indkredset, hvem han er, hvor han bor, hvordan hans familie hænger sammen. Men hendes anonyme opfordringer til ham om at melde sig selv vækker ikke genklang. I stedet begynder tanken om hævn at trænge sig på.

Lisa oplever to stemmer i sin ensomhed. Den ene er Tine Bryld, der advarer hende, tilråder at hun på ny opsøger krisepsykologen og i det hele appellerer til hendes civiliserede jeg. Den anden tilhører hendes helt fra tv, salig inspector Morse, der tværtom bistår med råd og dåd. – Det noget fortænkte forfattersetup fungerer ikke. Lisas ”Morse” er langt fra den skeptiske humanist, læserne kender fra Colin Dexters romaner. Her er han tværtom en frister, en dæmon som sendt lige fra Helvede. Og Lisas ”Trine Bryld” er blot en banal amatørpsykolog, blottet for den empati og lydhøre kontaktevne, man kender fra virkelighedens Trine Bryld. Endda med en absurd overvejelse som Nogen vil sige, at du afbetaler en gæld fra et tidligere liv, en tidligere reinkarnation, hvor du har været ond mod andre. Så er vi langt ude i hampen!

Man tror mere på Lisas egen opfattelse: Jeg er i gang med at fralægge mig den offer- og hvor-er-det-synd-for-mig rolle, som alt for længe har styret mit liv og har ladet mig synke ned i en tilstand af selvmedlidenhed og ulidelig træthed, men den tid er definitivt forbi. Her er portrættet af Lisa interessant, ligesom det er værd at følge hendes detektivarbejde og passagevis spændende at læse om hendes tilrettelæggelse af den kommende hævn.

Effektiv thriller er det desværre ikke. Beskrivelsen af Yssuf og hans tapre lille indvandrerfamilie er hentet fra føljetonarsenalet, og med den absurde inddragelse af Bryld & Morse som dødvægt bliver det hele en tung sag at slæbe sig igennem.