Ægteparret Jeanette Øbro Gerlow og Ole Tornbjerg vandt med denne debutroman en krimikonkurrence, udskrevet af Politikens Forlag. Historien er enkel: Den 42-årige læge Mads Winther bliver en tidlig morgen stukket ned på sin græsplæne. Der er – i al fald temmelig længe – kun godt at sige om den dræbte, som menneske, som familiefar og som læge. Sagen efterforskes af Jens Høgh fra drabsafdelingen ved Københavns politi, der bistås af psykologen Katrine Wraa, som i England har uddannet sig til ”profiler”.

Efterhånden indkredses nogle få mistænkte – Mads’ hustru, hans elskerinde, enkemanden, der mistede sin hustru ved en fødsel, som Mads havde ansvaret for, og måske en enkelt eller to flere, der fjæler sig længere ude i periferien. Efterforskningen går sin tunge gang, og det er så det.   

Sådan set traditionel, prober krimi – og så alligevel ikke. For det første er læseren tidligt på det rene med, hvem der førte kniven (de andre mistænkte er helt uoverbevisende i den rolle), og dermed begrænses spændingen naturligvis. Tilbage er kun at finde de dybereliggende årsager til, at morderen har reageret som sket. For det andet er det temmelig søgt, at Katrine Wraa tilfældigvis er ungdomsven (eller snarere bekendt) med Mads’ elskerinde. Det bliver den relation snarere end Katrines professionelle kunnen, som i en ret rablende finale fører frem til løsningen. Katrines talenter i krydsfeltet mellem psykologi og kriminalitet kommer kun til nytte, da hun kortlægger den myrdede læges personlighed – man havde gerne set hendes kunnen udfoldet i fuld skala. For det tredje er Jens Høgh ganske vist en sympatisk politimand, men heller ikke han får lov til at træde i karakter (læseren spises i stedet af med gentagne beskrivelser af hans kvaler som alenefar til en hysterisk, øretæveindbydende teenagedatter). For det fjerde belastes historien af en række anonyme indskud, der oplyser om morderens tanker og tidligere uhyggelige meriter, og de er ærlig talt mest forstyrrende elementer, som læseren ikke kan bruge til noget.

En prisvinder, som er værd at læse, men som ikke hæver sig ret meget over gennemsnittet.