Frode Z. Olsen: Hunde spiser kød, heste spiser græs. Forum 2002. 167 s. 199 kr.

Kriminalinspektør Frode Z. Olsen debuterede i 2001 med den tilforladelige politiroman ”I skyggen af den tredje mand” om narko og det, der er værre, i Wien. Opus to er en række skitser fra dagligdagen (sidst i 1970’erne) på Store Kongensgade politistation i København. Vi følger betjentenes opgaver gennem et decemberdøgn. Opgaverne veksler fra julefrokostbranderterne til en ensom død kvinde i en gammeldags lejlighed. Politiet skal også varetage sikkerhedsopgaverne ved et statsbesøg, og de skal tage sig af en dreng, der er blevet mishandlet groft af sin tyrkiske far, eller som måske blot har fået en velfortjent omgang prygl. Jobbet har tit karakter af social hjælpetjeneste, og sligt ydes kompetent af politifolkene. Beslutninger skulle træffes og blev det. De fleste ved hjælp af sund fornuft og god uddannelse. Sådan lyder konklusionen, og sådan fremstilles døgnets mange episoder og forløb. Med adskillige betjente, der ser nostalgisk bagud. De er utrygge ved nutidens pansere med aggressive, kødædende politihunde. Der var mere menneskelighed over fortidens beredne betjente. Græsædende heste skabte respekt, men gik ikke til angreb.

Der er ingen intrige i bogen, heller ikke fare eller spænding. Blot en redelig og overbevisende fremstilling af det, der sker en banal og almindelig dag, kædet sammen med en række billeder af København, til dels af lyrisk karakter. Det er hurtigt læst og for så vidt lærerigt, fordi politiarbejde formentlig ofte er netop så udramatisk, ja rent ud kedeligt, som det fortælles her. Der er ingen spektakulære forbrydelser. En kriminalassistent forsøger at få et pirrende mysterium ud af et gulnet udklip, han finder hos den døde gamle dame. Han aner et spor i en 50 år gammel mordsag, der aldrig blev opklaret tilfredsstillende. Også det bliver ved anslaget.

Det mest interessante er fremstillingen af kollegialitetens vanskeligheder. Politifolk arbejder to og to, og det er naturligvis ikke problemfrit, hvis makkeren har et andet syn på jobbet, på klientellet eller på den rolle, politiet skal spille i samfundet.

Undertitlen er Politiroman om hor, død, drukkenskab og brækkede arme. Det er en sort løgn at betegne teksten som en ”roman”, når der som sagt er tale om velskrevne brudstykker af en døgnrapport. Men den omfatter godt nok både ”død”, ”drukkenskab” og et enkelt eller måske to knoglebrud. ”Hor” er der kun antydningen af.