Arne Ziebell Olsen: På sporet af en skygge. Forlaget Gallo 2004. 266 sider, ? kr.

Gitte Johansen er 32 år gammel – og hun er psykisk syg. Hun jages i drømme og lejlighedsvis i vågen tilstand af truende skygger, og hun forsøger at vægre sig ved voldsomme, selvdestruktive handlinger. Hendes historie afdækkes fra to sider. Den sympatiske psykiater Morten har hende i samtaleterapi (med analyser efter lærebogen af en række lovlig tydelige drømme), og den retskafne kriminalbetjent Flemming har hende i kikkerten som vigtigt vidne, muligvis mistænkt i sagen om drabet på hendes far. Det er hurtigt klart for de to mænd (og for læseren), at det er faderen, der står i den truende skygge. En renlivet psykopat, som terroriserede sine tre børn med vold og incestuøst misbrug.

Gittes historie afdækkes langsomt i Mortens analyser og i Flemmings afhøringer i den snævre kreds, der kendte til faderen og de ulyksalige forhold omkring ham. Naturligvis for at Flemming til sidst kan gennemskue, hvem der dræbte ham. Det er lige dele patientjournal og traditionel krimi. Friktionen mellem de to mænds efterforskning fungerer godt, og efter-hånden bliver det hele også spændende. De tre hovedpersoner står stærkt, og der er gode skitser af adskillige bipersoner, ikke mindst en dement genbo, der har set noget afgørende, men længe ikke kan skelne realiteterne fra sine flimrende fantasier.

Ziebell Olsen har tidligere skrevet både romaner, noveller og revytekster. ”På sporet af en skygge” er vistnok hans debut i krimigenren. Er man til kammerspil i mol mere end til action, er bogen værd at læse. Man kan så håbe, at der næste gang kommer mere fart over feltet – også gerne noget af den humor, som en mand, der leverer revytekster, må antages at mestre.