Esben Rahbek Pedersen: Speciallitesser. Høst & Søn 2001. 185 s. 230 kr.

Den anløbne Descartes finder en hylde i tilværelsen, da han er droppet ud af biologistudiet (efter at have drukket det meste af den sprit, zoologisk samling opbevarede sine sjældne dyr i). Han åbner “Restaurant d’Endengared Species”, der serverer retter, som er tilberedt af kød fra truede dyrearter. Det bliver succes, ligesom det slår an, da han tilbyder ægte hotdogs - efter at politiet som led i en sparerunde har måttet sælge de velafrettede politihunde. Sågar rigsvovsen dognappes og anrettes som slagnummeret, da en asiatisk koncern skal introducere sin danske butikskæde.

Der er en slags historie, en grund til, at Descartes’ medarbejdere (med lige så absurde navne) myrdes én for én, og en forklaring på, at den asketiske formand for en landsorganisation som gæst i restauranten dør akut af en overdosis heroin. Et plot, der er så langt ude i parodien, at ingen ville tro den anmelder, der forsøgte at referere det.

Vrøvl og sludder. Tilløb til satire fortoner sig bag mekaniske morsomheder. Det bliver som at høre en ikke særlig talentfuld stand up-komiker i mange, mange timers uafbrudt tomgang. Frastødende, fordi det ikke kan blive uhumsk nok. Og så - OK - enkelte gode pointer. Som taxachaufføren, der fortæller hvor meget han hadede sit arbejde og fremmedarbejderne, der tog det fra ham.

Nej tak!