Hans Schmidt Petersen: Eivissa. Aschehoug 2007. 215 sider, 279 kr.

”En erotisk trekant med fatale konsekvenser” – det er bagsidetekstens korte, men jo på sine præmisser løfterige præsentation. Det holder desværre ikke.

Historien fortælles af en nybagt rejseleder på Ibiza. Han er vistnok ikke navngivet i romanen, men hedder ifølge bagsideteksten Jakob. Han er 19 år og har en umoden ung mands buldrende potens og tilbøjelighed til hastige forelskelser. Aktuelt gælder det den ti år ældre Rahel, en smuk tysk kvinde, som han træffer tilfældigt. Hun leger så lidt med ham gennem en lang sommer på den hede ferieø – et forhold bliver det aldrig til. Det får han derimod nysgerrigt og modvilligt til hendes ven, skotten Adrian. Adrian er bøsse, og hans opgave er dels at beskytte Rahel (som han naturligvis ikke har noget seksuelt forhold til), dels at leve sine muligheder ud. Rahel og han repræsenterer en stenrig, depraveret overklasse, hun med traumatisk fortid i bagagen, han uden nogen nærmere baggrund. Stakkels Jakob er blot en landsbyknægt fra Als, opvokset i det tyske mindretal, en tid studerende i Göttingen, og nu på fjumrejob i charterbranchen, medens han forsøger at finde sig selv.

Meget ”trekant” er der således ikke tale om. Derimod nok erotik, især i Jakobs forhold til den jævnaldrende (men noget mere voksne) kollega Ditte, der repræsenterer et alternativ til Rahel – men Ditte slipper han tåbeligt nok.

Og så går alting til sidst rigtig galt – nærmest en slutning fra splatterafdelingen. Læseren sidder forvirret tilbage. Historien er pakket ind i prætentiøse mumlerier om Kierkegaard, og om jøder eller ikke jøder. Intet har det med sagen at gøre – eller måske er der slet ingen sag. Reelt gys er der heller ikke meget af – det ville forudsætte, at læseren blev engageret og virkeligt ræd for hovedpersonernes skæbne. Det bliver man desværre ikke.

Rahel mener et sted, at kunst kommer af at kunne, ikke af at ville, eller ville det hedde ”vilst”. Man fornemmer – også af den udsøgte sprogbehandling – at Hans Schmidt Petersen noget så gerne vil. Men man er enig med Rahel: Det er ikke nok.