Carl Otto Petersen: Mørkeår. Holkenfeldt 3 2001. 317 s. 295 kr.

Carl Otto Petersen har et bredt forfatterskab bag sig, de senere år suppleret med nogle gedigne, klassiske krimier. Bedst den melankolske Kvartermesteren fra 1999, men også Tidsler til afdøde fra 2000 var værd at læse.

Mørkeår er ikke en kriminalroman. Det er en fordringsløs fortælling om Elmer Skov, der bliver voksen under den tyske besættelse af Danmark. Han er en skoledreng på 15 år ved romanens begyndelse i april 1939, men det er en mand, vi efterlader i foråret 1944. Stoffet fremtræder i højeste grad som selvbiografisk, og de fint erindrede detaljer samles i et overbevisende tidsbillede. Der er ingen heroisme, ingen voldsomme opgør. Blot en almindelig, velbegavet knægt, der vokser op (og naturligvis skal frigøre sig), og en normal, venlig familie, hvor moderen strider den gode strid for trods rationering og varemangel at sætte mad på bordet hver dag, holde i det mindste ét rum varmt i de strenge isvintre og sørge for, at de alle har helt og rent tøj på kroppen.

Det er lavmælt og troværdigt. Sådan har hverdagen været. For de kvaliteter er bogen i høj grad værd at læse. Og nok også som baggrund for det senere forfatterskab, selv om intet peger specielt på krimigenren.