Kim N. Petersen: Ond Cirkel. Lademann 2003. 256 sider, 229 kr.

Ole Kristensen keder sig. Han er 30 år, og han er kørt fast både i forholdet til den kærlige Kirsten og i jobbet som produktionsleder i et større firmas industridivision. Han hører til generationen, der regnede med uanede muligheder, og som så blev slemt frustrerede, da virkeligheden ikke levede op til forventningerne om at blive noget stort. Han har ikke kunnet finde noget, som jeg syntes var min tid værdig.

Så rabler det for Ole. Han siger jobbet og pensionsopsparingen op og går målbevidst i gang med at afprøve grænser. Butikstyveri. Tilfældig gadevold. Hærværk. Voldtægt (endda to gange). Indbrud i et stormagasin, der ender med drab på en vægter. Ole tager hele turen, men anholdes lidt tilfældigt, og da han har efterladt rigeligt med fingeraftryk på gerningsstederne, er han hurtigt anklaget og idømt en langtidsstraf. I fængselsmiljøet, hvor rockerne styrer både personalet og fangerne, passer hans egensindighed ilde, så også det bliver en barsk historie.

Romanen præsenteres som Oles egen beretning, dels en række dagbogsblade fra de første måneder i fængslet, dels hans redegørelse for den samlede nedtur. Der er ikke mange refleksioner – og de få, som Ole har med, er banal psykologiseren: Jeg har altid haft den opfattelse, at alle var i stand til at gøre alt under de rette omstændigheder; heltegerninger, men også mord, vold, tortur. Vi hade det alle liggende latent, men kontrollerede det til daglig. Det var som software på en computer, der ventede på at blive pakket ud. Det fritog ikke én for personligt ansvar, men det fratog næsten alle andre retten til at fordømme én. Den æder læseren ikke!

Ikke en krimi om opklaringen af en forbrydelse, men en langstrakt historie om en usympatisk psykopat.