![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Carl Otto Petersen: Tidsler til afdøde. Holkenfeldt 3 2000. 237 sider, 248 kr |
||||||
|
Provinsbyens erhvervsliv mister en hovedskikkelse, da 62-årige Søren Sørensen en nat bliver skudt i sit soveværelse. Politiet må overveje flere muligheder. Forbrydelsen synes vel planlagt. Det er ikke sandsynligt, at der blot er tale om en bevæbnet indbrudstyv eller en tilfældig galning. Men der er andre muligheder. Sørensen trøstede sig som enkemand med to gode veninder – der kan være jalousi på spil. Han havde nyligt været i voldsomt skænderi med svigersønnen, som har overtaget den daglige ledelse af firmaet. Og han var sammen med vennen Jacob for 30 år siden med i et byggekonsortium, hvis konkurs medførte tab både for en række bedragne kunder og for hovedinvestoren, fætter Gerts afdøde far. Sagen er celeber og i kraft af den barske gennemførelse af udåden også en smule sensationel. Pressen kræver hurtige resultater. Aviskommentarerne bliver for alvor ubehagelige, da der begås et yderligere mord. Disse ikke alt for originale ingredienser er fermt rørt sammen til en effektiv politikrimi. Personerne er ikke tegnet med større dybde, men provinsbyens snævre perspektiv er ramt overbevisende, og politiets dygtige efterforskning skildres udmærket. Plottet holder, om end det er trukket hårdt op. God læsning.
|
||||||