Lotte Petri: Den 5. plage. Schønberg 2009. 415 sider, 300 kr.

Romanens hovedhistorie handler om en terroraktion i København, der planlægges af islamiske fanatikere. De vil udlede miltbrand-sporer i metroen, og det vil dræbe tusindvis af mennesker. Selma Eliassen er leder af den gruppe videnskabsfolk, der skal afværge biologiske angreb. Handlingen følger hendes og hendes kollegers indsats – og det lidt, som de i samarbejde med efterretningstjenesten kan afdække af de intelligente terroristers forberedelser. Plottet er udviklet uhyggeligt overbevisende. Selma kan med sin viden, sit mod og sin snarrådighed udrette meget – men hun har undervejs rodet sig ind i en tåbelighed, som giver angriberne gode chancer for alligevel at nå det uhyrlige mål. Den historie afleveres med bravur. Spændingen når flere gange op i det røde felt, læseren orienteres uden at blive belastet af alt for meget om teknik og bakteriologi. Det er interessant og fængslende.

I en næsten lige så omfattende sidehandling forfølges Selmas veninde Lisa af en psykotisk og voldelig eksmand. Trods politibeskyttelse og identitetsskift kommer han gang på gang nær hende – parat til et nyt brutalt overfald eller ligefrem et drabsforsøg. Det er unægtelig en historie, man har hørt før, og det lykkes ikke at tilføre den noget nyt eller blot at gøre den realistisk. Med det, som i øvrigt oplyses om galningen, må man tro, at politiet i virkelighedens verden nemt havde fået fat i ham. I stedet kører begivenhederne i ring, der fortælles ikke noget interessant om politiindsatsen, og efterhånden deler læseren den desperate opfattelse, som Lisa på et tidspunkt når, nemlig at nu kan han lige så godt komme og slå hende ihjel, så vi kan få en ende på det.

Romanen opbygger også et solidt fundament til en thriller om kynisme i medico-branchen, men den historie bliver droppet, før den når at komme i gang. Der er en forbindelse både til Lisas kvaler og til terrorplanerne, men de elementer er ikke synderlig nødvendige for de to andre historier.

Det er ofte problemet for en debutant at ville have for meget med (her sågar også en vignet om en pædofil biperson). Det burde en forlagskonsulent have taget fat om. Hvis hovedhistorien var blevet klippet fri af irrelevante bihandlinger og tilløb til bihandlinger, havde romanen været en thriller på topniveau (og dertil en mere overkommelig læseoplevelse end de nu foreliggende mere end 400 store, tættrykte sider).

Det hjælper så en del, at Lotte Petri skriver charmerende, og at hun har et godt greb om at stille sine brikker op og længst muligt at holde skarpe pointer i baghånden. Der er gode overraskelser undervejs, en kløgtig tegning af personerne – ikke mindst protrætterne af Selma og hendes nærmeste medarbejdere – og snert i beskrivelsen af det videnskabelige miljø og dets indædte kamp mod tåbelige bureaukrater.

Samlet er det en lovende debut.