![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Michael Porel: Et strejf af ondskab. Lademann 2002. 251 s. |
||||||
|
Nick Stanton har aldrig fået et gennembrud som filminstruktør. Det er kun blevet til en halv snes sadistiske voldsfilm, og de lønnede sig lidet. Hans levestandard bygger på ægteskabet med den stenrige Grace, der er invalid efter en ulykke, som kostede deres eneste barn livet. Parret udsættes for udspekuleret pengeafpresning. En psykopat vil myrde tilfældige folk, hvis han ikke får en uhyrlig pengesum. Grace afviser kravet – og den historie bliver i medierne naturligvis omformet til portrættet af de egoistiske rige, der ikke vil yde deres til beskyttelse af de udsatte. Afvisningen får psykopaten til også at true Nick og Grace, og så tager volden fat for alvor. Med en overraskende afsløring (som dog ikke er videre overrumplende for den garvede thrillerlæser). Det hele minder ubehageligt om drejebogen til en af Nicks film. Hele ti personer rammes af ond og pludselig død. En ubehagelig historie om lutter usympatiske mennesker i et sygt miljø. Der er ikke noget godt at sige om den – fraset en enkelt scene, hvor Nick interviewes af værtinden i et populært tv-talkshow (hun har den besynderlige evne at give tragedier et anstrøg af sex, gøre katastrofer næsten orgastiske). Hun vil fremstille Nick som den moralsk ansvarlige for psykopatens mord, men han får vendt brodden: Det er TV-værtinden og hendes kolleger, der giver psykopaten den omtale, som muliggør hans afpresning. Det afsnit er skrevet uden klicheer med en ironi, der får pointen til at gå rent ind. Porel er dansk-amerikaner. Forlaget oplyser, at hans roman oprindelig er skrevet på amerikansk, men nu er gendigtet på dansk af ham selv.
|
||||||