Thomas Qvortrup: Tæt på paradis. Gyldendal 2002. 330 s. 298 kr.

Trekløveret Aaron, Johnny og Iain har tilbragt mere end et halvt år på en ”paradisk tropeø” i Thailand. De stak af fra deres hjem i Australien efter en vild nat, der kostede en ung amerikansk pige livet. Det er overklassefyre på godt 30 år, livsnydere for hvem stilen er alt: Tøjet, mærkevarerne og udseendet – ”alt det, enhver cigaretfabrikant ville give sin højre lunge for: Ung, veltrænet, flot, sund og solbrændt med hurtige og livsstilmoderne fritidsbe-skæftigelser”. Tiden forslår de med sprut, cigaretter, piller og narko eller med frisbee på stranden og dybhavsdyk i oceanet. Penge har de nok af (Aaron har arvet en formue). Hovedsagen er sex i alle tænkelige kombinationer og varianter. De ”fuckable babes” byder sig villigt til på stribe. Og ind i mellem kan Aaron så myrde en eller anden tilfældig hippie, der ved sin blotte eksistens er bare så belastende.

Fortællingen er lagt i munden skiftevis på de tre og på tre af de piger, de træffer og boller med. Der er imidlertid ikke ret meget at fortælle. Iain får i stigende grad skrupler, og det må Aaron gøre noget ved. Aaron scorer og demoraliserer den smukke Maria, og Johnny er måske ved at blive voksen. Ellers illustreres tomheden og meningsløsheden ved netop den ørkesløse, idelige gentagelse.

Sprogligt udmærker romanen sig ved en sjælden spændstighed og energi – ordene formelig gnistrer hen over siderne. Det kan imidlertid ikke skjule, at der i katastrofal grad mangler et plot eller i det mindste en historie. Det bliver sej læsning – 330 sider for blot at præsentere tre psykopatiske og depraverede lømler. Det gælder for hele romanen, hvad Iain et sted bittert tænker om Aaron: ”Han er en salonalfons, et kræmmeragtigt uhyre, der i den mest vamle selviscenesættelse giver sig ud for at besidde filosofiske og dybere tanker”.

Tilføjelse: Foranstående negative vurdering fastholdes, uanset at romanen modtog et debutantdiplom fra Det Danske Kriminalakademi.