Rasmus Rasmussen: Det perfekte offer. Høst & Søn 2001. 142 s. 200 kr. 

Henrik Høyer er en temmelig umoden ung mand. Han er postbud (og det job forsømmer han flittigt med sygemeldinger, når andre ting kalder på hans opmærksomhed). Høyer er vild med hårdkogte amerikanske krimier, og en aften i byen præsenterer han sig som privatdetektiv - blot en lille nødløgn som led i et energisk forsøg på at score den smukke Elisabeth på cafeen. Det lykkes (eller måske shanghajer hun ham) og Høyer får sin nat i Elisabeths luksusvilla i ambassadekvarteret i Hellerup. Indtil hendes mand kommer hjem. Næste dag forsvinder ægtemanden, og Elisabeth insisterer på at engagere Høyer til at finde ham.

Manden er parthaver (og den der indskød kapitalen) i det mondæne Nova Consult. Høyer hænger på den, han må i gang med efterforskningen, lidt distraheret af, at han ved nattetid mener sig skygget.

Det spidser til, da ægtemanden findes myrdet i gården til den lejekaserne på Vesterbro, hvor Høyer bor. Høyer begynder at indse, at han er kigget ud som fall-guy. Det er oplagt for politiet arrestere ham og få ham dømt for mordet. Han har ikke et stort netværk at søge hjælp hos. I sidste ende er det kun en enkelt ven og den myrdedes sekretær, den kønne Betina, der kan og vil bistå ham. Men naturligvis får han gennemskuet komplottet - lidt senere end læseren, men dog ved en slags efterforskning og ganske gode detektiviske overvejelser. En afsluttende actionscene efterlader Høyer såret, men Betina er lykkeligvis rede til at holde hånd.

Rasmus Rasmussen vil på en gang tages alvorligt og høste virak for en løssluppen parodi. Ingen af delene kan man indrømme ham. Plottet er spinkelt indtil det anæmiske, de sorte vitser er få og som regel ikke synderlig gode. Han lignede én, der lige havde kørt en børnehaveklasse ned og først opdaget det, da det var for sent. “Funny? - Not funny”, som kommissæren vrissede i en uforglemmelig film.

Høyer samler sig en morgen: Jeg var klar igen, men til hvad? Nogenlunde så desorienteret bliver også læseren, der ellers begyndte med al den sympati, man naturligvis nærer for en debutant.