![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Jeppe Rasmussen: Hårdt mod hårdt. Attika 2003. 125 sider, 148 kr. |
||||||
|
En vakker dag i 1902 omkommer den velhavende fabrikant William Holm og hans kone ved en bilulykke. Det er et knusende slag for deres to unge, kønne og omsværmede døtre – og det lettes naturligvis ikke af, at det viser sig, at forældrene ikke var gift. Dermed er Dorothy og Priscilla uægte børn uden arveret efter faderen. Pengene tilfalder farmor, som naturligvis vil sikre sine to elskede sønnedøtre – men det når hun ikke, og ind på scenen træder farmors frastødende nevø, der gafler formuen til sig. Dorothy og Priscilla må leje sig ind i et tarveligt værelse på Nørrebro, hvor de møder mennesker, der lever et helt andet liv end det, de har været vant til. Mest interessant den socialistiske aktivist, der hurtigt får Dorothy engageret i sin sag. Der er også en lidt tvetydig, charmerende fyr, som for Dorothy forsker en smule i farmoderens pludselige død og i den usympatiske onkels affærer, uden dog at finde egentlige beviser. Et sobert tidsbillede af verden anno dazumal. En historie, der desværre hurtigt dropper det krimiplot, som den ellers smukt har lagt op til, for i stedet at fortabe sig i føljeton-romatik om de to pigers forelskelser. Rasmussen udgav i 1999 en samling noveller med den evigt strikkende kriminalassistent Jenny Baldrian som gennemgående detektiv. Genren har således tag i ham – desværre har han ikke tag på den.
|
||||||