Bjarne Reuter: Den iranske gartner. Gyldendal 2008. 281 sider, 299 kr.

Det begynder med et uagtsomt drab. Den aldrende arveprins Bernhard har skudt sin 22-årige iranske gartner. Det skete under en blanding af drukorgie og homeerotisk rollespil. Kriminalkommissær Stelman og kriminalassistent Rasmus Larsen kaldes til Rude Slot. Det er en sag, som skal lukkes – og intet må sive ud til pressen.

Politifolkene går med morbid fantasi til opgaven – men parret er desværre berømt for, at alt går galt, når deres tåbelige planer skal realiseres. Det sker der dog ikke noget særligt ved, for de folk, der omgiver dem, er lige så fjantede, egocentriske og uduelige – det gælder politidirektøren, ministeren, hoffets embedsmænd og stort set alle andre.

Der er kort sagt tale om spex og parodi. Sigtet har muligvis været skarp satire, men det skrevne virker snarere som platheder og ondskabsfuld hån. En gratis omgang, i al fald hvad kongehuset angår – arveprinsen er fiktion, men de øvrige medlemmer af den royale familie er renlivet nøgleroman, og de ofre kan jo ikke slå igen. Derfor sad nærværende læser med en halvflov smag i munden, modsat de fleste anmeldere fra dagbladene, der fandt de store grin frem,

Bevares, Reuter kan skrive som få andre. Og der er gode vitser og afstemt ironi. En mondæn buffet tilbyder blandt andet svensk tube-lasagne, arveprinsen er forarget over pressens uforskammede skriverier om hustruens vilde bilkørsel, de ignorerer fuldstændig det faktum, at arveprinsessen er tunghør, svagtseende og aldrig har taget et kørekort. Stelman tøver ved Larsens idé om at hente hjælp fra en mildt sagt upålidelig person:

    - Du foreslår altså, at vi overgiver vores skæbne til en fantast med kroniske alkoholproblemer?

    - Når borgerne i Farum kunne gøre det, så kan vi vel også.

Jovist er der gode grin. Men det meste er pjat. For meget pubertetsknægt, der tøt sige frække ord. For lidt en af Danmarks førende forfattere.

Spænding er der ikke noget af, og da drabet er fuldt belyst fra første side, er der heller ikke noget at opklare. Snarere gælder det som nævnt det modsatte.