Dorte Roholte: ”Anna Pihl - Skjulte gaver”, ”Anna Pihl – Barndomsbilleder” og ”Anna Pihl – Rygtet vil vide”. TV 2 Forlag 2008. Hhv. 199, 204 og 183 sider Pr. bind 99 kr.

TV 2 Forlag har i forlængelse af tv-filmene søsat en serie selvstændige krimier om kriminalassistent Anna Pihls meritter. Romanetterne er skrevet af Dorte Roholte, der igennem en snes år har været kendt som forfatter af et utal af noveller i ugebladene.

I Skjulte gaver gælder det den overspændte Diinamaja Jensen, der præsenterer sig som clairvoyant (hendes ”gave”) og tilbyder at finde en pensionist, som er forsvundet fra plejehjemmet. Udstyret med hans stok drager hun og pensionistens datter – ledsaget af politifolkene – ud i det sjællandske, og der når de frem til den mergelgrav, som Diinamaja havde set for sit indre øje. Der trækkes vod, og der dukker ganske rigtig et lig op, blot ikke pensionistens! Politifolkene står med en drabssag. Romanen handler også om andre gaver, især de lidt for dyre ting, som Annas søn får foræret af en legekammerat. Der er således både en politihistorie og en frontberetning fra alenemoderens vanskelige hverdagsliv. Krimien er god nok – et beskedent plot, der holder vand uden at chokere eller skræmme. Annas private historie er lidet fængende.

Der er et rigtig godt plot i bind 2, Barndomsbilleder. En yngre kvinde findes stranguleret. Det står hurtigt klart, at drabet har en relation til noget grimt, som skete for tyve år siden. Dengang var den dræbte en af de fire, der var udtaget til en svømmeklubs konkurrencehold. Svømmelæreren havde imidlertid udset sig børnene til noget ganske andet, og det gamle sår ville den dræbte nu rive op i. Svømmelæreren er den oplagt mistænkte – men han må af meget gode grunde udelukkes af efterforskningen, og hvad så? Romanen holder sig til sagen og går pænt i mål.

Bind tre Rygtet vil vide er til gengæld nærmest ingenting. En 22-årig kvinde, der er forsvundet, eller måske blot gået under jorden for at holde sig klar af en alt for dominerende mor. Anna Pihl & co efterforsker sporadisk, og de ramler så tilfældigt ind i en helt anden sag, der nok snarest er en psykologisk tragedie. Anna forsøger samtidig at afværge en venindes tilløb til en affære bag om ryggen på ægtemanden. Lutter banaliteter.

Persontegningen begrænser sig i alle tre bind til skitser. Der fortælles enkelt og ligetil uden krummelyrer, filosofiske overvejelser eller bud på tidens problemer. Kort sagt: Fast food uden de skarpe krydderier, der skulle have givet smag og appetit. Men ok, heller ingen usunde tilsætningsstoffer.