Morten Sabroe: Det 13. spil. Politikens Forlag 2010. 389 sider, 350 kr.

Bilforhandleren Arthur Hellmann har i romanens oplæg lejet sig ind i en bungalow på en paradisisk strand i Cambodja, hvor der sker voldsomme ting omkring ham. Hans baggrund præsenteres derpå – hustruen Charlotte, der er kulturredaktør på Politiken, og datteren Sofia, der er så øretæveindbydende egoistisk, som kun en teenagepige i en nutidig dansk roman kan være det. Charlotte træffer vi som værtinde ved en middag for de anmeldere og forfattere, der er knyttet til avisen. Det er et kapitel, hvor satiren er til at tage og føle på, og det er lejlighedsvis morsomt (og muligvis rigtig sjovt for den, der kan sætte ”virkelige” navne på de fiktive personer – som udenforstående havde man f. eks. gerne vidst, hvem der sigtes til med betegnelsen foi gras’en i dansk litteratur. Datteren Sofia lever i en computersfære, hvor hendes alter ego foreløbig tolv gange har mistet livet i brutale spil i cyberspace – og nu står det 13. spil for døren i virkelighedens verden. En sidste hovedrolle er tildelt 19-årige Javiera, der helt tilfældigt rodes ind i begivenhederne.

Tilbage i Danmark dalrer Arthur vidløst rundt. Han bliver klar over, at Sofia er på vej ud i noget farligt, og han får heldigvis i tide engageret den rådsnare Alexander Mørch som en slags livvagt for hende (og dermed også for Javiera), og det kommer der voldsomheder ud af. De tjener (sammen med et par drab på Cambodja-stranden) som et tyndt alibi for på omslagets bagside at betegne bogen som ”thriller”.

Historien er garneret med hyppige referencerer til anden litteratur (Tennessee Williams’ ”Omstigning til paradis”, Brett Easton Ellis’ ”American psycho” etc.). De har ikke noget gennemskueligt formål, handlingen er i forvejen pumpet mere op, end et par psykotiske (eller i al fald svært neurotiske) eksistenser kan bære. Man havde hellere set et rigtigt plot.

En klæg affære, som det tager tid at komme igennem. Mod slut aner man tværgående sammenhænge, som ikke er fremtrådt de første mange sider. Men det hele er så uinteressant, at i al fald denne læser afstod fra et kæmpe sig igennem bogen en gang til for at opsnappe dem.

Drop den.