Flemming Schnedler: En side af sagen. Attika 2005. 143 sider, 192 kr.

”Sagen” drejer sig om et hemmeligt affaldsdepot ved den nordjyske vestkyst. Det er etableret af militæret, og nu er noget begyndt at sive ud. En biolog har taget prøver og har derpå skrevet til miljøministeriet. Klagen når ikke at blive behandlet, før de militære myndigheder kræver aktstykkerne udleveret.

Vilhelm Borg Hansen, der beklæder en stilfærdig stilling som mellemleder i ministeriet, overhører tilfældigt en ordveksling om problemet mellem departementschefen og den mystiske hr. Sten. Vilhelm er en veg, konform embedsmand, men det her kan han ikke lade ligge. Han forsker på egen hånd, kun for at erfare, at biologen er død – og Vilhelm må efterhånden tro, at der er tale om et mord. Han lader historien gå videre til en journalist, der skriver en enkelt artikel. Mere bliver det ikke til, før mørklægningen omfatter også avisens redaktør.

Resten er verbale konfrontationer mellem Vilhelm og hr. Sten. Til sidst slår ordene ikke til, truslerne heller ikke. Men Vilhelms nabo er enke efter en modstandsmand fra for mange år siden, og hun har stadig mandens pistol …

Meget er mystifikation. Lige dele overspændt og spændende. Dialogerne bliver til filosofiske diskussioner om den hele samfundsudvikling, atter på én gang floromvundet og inciterende. Vilhelm kommer fra en verden, hvor cheferne afviser historien som en avisand – ministeriet kunne umuligt have del i sagen. Det lå ligesom underforstået at noget sådant aldrig kunne forekomme uden deres vidende. Om de hver især stolede på hinandens uvidenhed var en ganske anden sag. Hr. Sten tilhører et militært hierarki (med en placering, der aldrig bliver ganske klar). Her regnes menneskeliv ikke for meget – hr. Sten likviderer undervejs en barpige, uden at romanen ulejliger sig med at oplyse en årsag til denne udåd. Han tjener et højere formål, men hr. Sten er ikke rigtig i stand til at forklare hvilket.

Der er suspense i historien. Farlige tilløb, få konklusioner. Læseren efterlades i vildrede. Men man synes ikke, at man har spildt tiden, medens man læste den.

Værd at tage med.