Benito Scocozza: Besat til anden side. Modtryk 2002. 202 sider, 249 kr.

Stemningen er dårlig ved det sidste møde i det bedømmelsesudvalg, der skal besætte en stilling som lektor i nyere dansk historie ved Københavns Universitet. De tre kvindelige medlemmer holder på en kvindelig ansøger, de fire mandlige medlemmer vil indstille en mandlig kandidat. De bemærkninger, der udveksles, er mest grovkornede uforskammet-heder, ikke den svirpende og elegante perfiditet, man havde forventet.

Da kantinens bedste smørrebrød kommer på bordet, ledsaget af øl og snaps, synker et medlem sammen. Han er tydeligvis forgivet, men hvem af de seks andre har gjort det – og hvorfor? To fjottede kriminalbetjente sættes på opgaven, uden dog at opklare noget som helst. Deres afhøringer dokumenterer, hvor utiltalende fjolser de seks universitets-folk er, ligesom de afdækker de ganske mange relationer dem imellem, fagligt nid såvel som vekslende kort- og langvarige parforhold. Det skal vistnok være morsom satire, og muligvis er der skjulte, gode vitser, hvis de seks er karikeret efter levende modeller – det er temmelig uinteressant for en udenforstående.

Alle seks har motiv til drabet, alle har (viser det sig) haft mulighed for at skaffe giften. Der er kun ét temmelig usikkert spor, der har at gøre med den kvindelige ansøgers disputats. Det er for pauvert til at udfylde en krimi.

Til sidst giver udvalgets braldrende formand – arkivets direktør Olga Sørensen – et overraskende bud, der får morderen til at tilstå. Det er ikke godt at vide hvorfor, da hverken Olga eller politiet har reelle beviser, men det skal jo på den anden side have en ende.

Man undres over Scocozzas genbrug af den titel, Niels Lillelund gav sin krimi fra 2000, da det vel netop er en pointe, at stillingen ikke bliver besat?

Uinteressant, træls læsning.