Paul Smith: Mordet på imamen. Hovedland 2008. 256 sider, 237 kr.

Paul Smith sætter på ny den (i utide) pensionerede kriminalchef Jan Åkesson og hans kæreste, den chilensiske flygtning Helena Maria Cirio, over for en kriminalgåde. I ”Opklaringen af et meget omtalt mord” tog de to fat om drabet på Olof Palme. De løste gåden ved brug af en karavane af kulturhistoriens store filosoffer - og det er sådan set pudsigt, at en århusiansk kriminalchef i den foreliggende roman kan nå samme konklusion blot med oplysning om mordvåbenet, uden at han behøver at mobilisere stort set alle betydelige tænkere i vor verdensdel.

I opus 2 er de to naboer til Walfrid Cliff Svensson i en udørk på nordgrænsen mellem Halland og det oprindelige Sverige. Walfrid var i mange år udstedets fordrukne landsbytosse. For syv år siden konverterede han til islam, blev tørlagt og er nu en venlig, hjælpsom nabo med visse skøre ideer, bl.a. af nine-eleven ikke var en islamisk terrorhandling, men et sindrigt amerikansk-jødisk komplot. Det har skaffet ham øgenavnet ”Imamen” - og en junidag i 2006 findes han myrdet, halshugget med sin egen skovmandsøkse.

Undervejs slås to ”rigtige” imamer ihjel – henholdsvis i Oslo og i Århus. Men det fortælles der meget lidt om. Opklaringen kommer, da Helena genkender et mønster fra sine studier af Nietzsche og husker et unægteligt originalt, man kunne sige endegyldigt, spor. Det er godt nok - romanens første side er skrevet så smukt, at Per Wahlöö kunne have lagt navn til dem. Men krimiplottet er en biting for forfatteren.

Anliggendet er på ny dels at hente de store filosoffer ind med deres vidnesbyrd om den menneskelige psyke, dels at brænde en række komprimerede replikker af om dansk udenrigspolitik, islamistiske trusler og vurderingen af dem, og svensk selvgodhed på trods af Sveriges lidet glorværdige rolle op til og under den anden verdenskrig (et stof, som man kan mene, at svenske spændingsforfattere allerede har fået tilstrækkeligt ud af!) Den svenske kriminalinspektør er assisteret af en somalisk flygtning, der nu er i lære som polititjenestemand. Hun og han diskuterer side op og side ned om islam og konsekvenserne af islams mange ”retninger”. Af roman sidste 125 sider går halvdelen med de diskussioner og med analyser af den århusianske imams inspiration fra Hitler, skældsord om George Bush og Helenas studier af først nyere svensk historie, så Nietzsche og Karl Popper. Det giver nu og da et par gode replikker, men det er ikke just befordrende for spændingen.

Som krimi værd at overspringe. Som aktuel debatroman ikke uinteressant, om end forfatteren gør det lovlig let for sig selv.