![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Sanna Udsen: Alle Guds børn. People’s Press 2008. 271 sider, 199 kr. |
||||||
|
Juristen Sarah Berthelsen er for anden gang hovedpersonen. Hun har sagt op i anklagemyndigheden og har nu fået ansættelse i et velrenommeret advokatfirma med gammeldags principper og fornem dresscode. Sarah skal tage sig af de få beneficerede straffesager, som firmaet påtager sig. En advokats første bud er at tjene penge, men den sociale profil kræver, at der også er plads til det dårligt vederlagte job som beskikket forsvarer – bare advokaten har for øje, at der ikke må bruges for mange timer på det. Det er derfor ulyksaligt, at Sarah i sin første sag kommer i tvivl om den sigtedes skyld. Skar han virkelig halsen over på en ældre kvinde, blot for at røve hendes taske (der indeholdt skallede 200 kr.)? Han er en anløben småkriminel, han er stofmisbruger, men mordet ligger helt uden for hans sædvanlige adfærdsmønster. Da der begås et tilsvarende drab på en far og hans seksårige søn, tager Sarah fat for alvor. Drabsmetoden er den samme, og et enkelt spor synes at forbinde de to sager. Sarahs klient var varetægtsfængslet, da dobbeltdrabet blev begået, så det er han i al fald uskyldig i. Sarah formår imidlertid ikke at vække politiets interesse for de gisninger, hun har at bygge på. Lidt videre kommer hun så på egen hånd, men først i et ubesindigt stunt til slut når hun og en yngre kollega frem til sandheden. Det er ikke helt troværdigt skildret, selv om plottet er godt nok. Sarah og hendes omgivelser bruger meget tid på tøj, snobbet madlavning og ydre statussymboler. Og på sex og drømme om sex. Det bliver en smule trættende. Til gengæld samler romanen sig smukt om temaet børn. De børn, nogle mister, de børn, som andre ikke fik, heller ikke efter ydmygende behandlinger på en fertilitetsklinik. Om børn, der på forhånd blev valgt fra, om unge menneskers skuffede forældre, der savner børnebørn, osv. På den måde kommer der substans i historien. Sanne Udsens første krimi – ”Djævelens advokat” fra 2007 – overbeviste ikke om talentet. Bind to viser det og evnerne i god vækst. Det kan blive helt fint, hvis et kommende bind koncentrerer sig mere om efterforskningen og lader den munde ud i en lydefri opklaring.
|
||||||