Georg Ursin: Chenleins dobbeltgænger. People’s Press 2008. 209 sider, 199 kr.

Jeg har en – måske diskutabel – trang til at blive opfattet som en lille, gammel gentleman. Ambitionen er beskeden, og den er opfyldt. Victor Chenlein er netop det: En lille, gammel gentleman. Så meget mere rystende er det for ham, at han bliver sigtet for en alvorlig forbrydelse. Forklaringen er enkel. Chenlein har en dobbeltgænger, Leo Alexander. Chenlein kender ham ikke, men den ydre lighed er total. Alexander er imidlertid en forhærdet forbryder, og han er i modsætning til Chenlein stenrig.

Det lykkes ikke Alexander at få Chenlein hængt op på ugerningen, Chenlein frikendes og Alexander dømmes. Ved en snedig manøvre opnår Alexander imidlertid, at det er Chenlein, der kommer til at afsone fængselsstraffen. Navnene er byttet om. Chenlein oplever adskillige barske ting, men han mister ikke modet. Da han prøveløslades, er Alexander død, eller rettere: Officielt er det jo Chenlein, der er borte. Chenlein er nu Alexander, og han må så forsøge at træde ind i dobbeltgængerens liv, herunder hans betydelige ressourcer.

Den lidt spidsfindige og gotiske historie åbner for gode spil mellem realitet og fiktion, identitet og forskel. Det er interessant, og det er morsomt at opleve Chenlein i en ramme, der svarer dårligt til den noble rolle, som han altid tidligere har udfyldt. Skrønen er fortalt i Chenleins knirkende, gammelmodige og lavmælte sprog. Så underspillet, at læseren først, når der kommer en pause i læsningen, opdager, hvor forbandet uhyggeligt det faktisk er.

Det er Ursins fjerde roman om Chenlein. For første gang røbes en smule af hovedpersonens baggrund. Han var for mange år siden forlovet med en pige, der omkom ved en trafikulykke. Chenlein har bevaret kontakten med hende. Naturligvis kun en drøm, men den er en livsbetingelse for ham. Og hun er jo evigt uforanderlig, glad og ung. Hans følelser befinder sig ikke i depressionens, den dybe håbløsheds skygge, men har nærmest karakter af en meget moderat og poetisk tragedie med betydelige lyspunkter. Det samme kan siges om Ursins skarpe og fascinerende roman.

Anbefales.