Mehran Vahman: No Limit. Det Andersenske Forlag 2007. 255 sider, 99 kr.

Historien fortælles af den ca. 45-årige kriminalbetjent Danny C. Larsen, og han er et ubehageligt bekendtskab. Han er ludoman, han sætter alt til side for poker i klubber, i kriminelle snaske eller på nettet. Det har kostet ham hans ægteskab – konen skred og medbragte sønnen, da Danny stak ham en ordentlig øretæve, fordi han forstyrrede et spil. I romanens åbningsscene taber Danny en formue til en professionel (og formentlig uærlig) spiller. Han afreagerer frustrationerne ved at opsøge en arm småpusher, som han kender fra sin fortid i uropatruljen. Han banker den stakkels fyr til lirekassemand.

Så får Danny en speciel opgave. Han skal finde ud af, hvad der foregår i en privat pokerklub, der tilsyneladende er nobel nok. Danny vejrer en chance for at forene det nyttige med det behagelige, og måske kan han tiltuske sig gevinster, så han kan slippe ud af sin spillegæld. Han har brug for at rette op på sin miserable tilværelse, så han kan få et forhold til den smukke praktikant på moderens plejehjem – en anden generations indvandrer med en ærekær, undertrykkende familie. Det er en sidehandling med lidt for mange klicheer.

Danny viser sig at være en fantasifuld (og helt skrupelløs), men ganske effektiv efterforsker, og den historie er ikke uspændende. Det er barskt og blodigt – der er rigeligt med fysisk og psykisk tortur, overfald og til sidst endda et par drab. Det er ikke rar læsning, men tempoet er højt, og det hele reddes elegant i land.

Værd at læse for den, der er til det kulsorte, hvor der ikke er helte, men kun skurke – for det meste ekstremt frastødende skurke.