Lis Wagner: Mord og falskneri. Holkenfeldt 3 2001. 184 s. 225 kr.

Den 35-årige Stephanie Korsgaard har opgivet sit job i ordenspolitiet. Hun beslutter at bruge en beskeden arv efter faderen til at finansiere et sabbatår, hvor hun vil forsøge at beslutte, hvad hun vil med sin tilværelse. Fred får hun imidlertid ikke, for hendes egocentriske mor sætter hende til at rydde op i boet efter en moster, hun stort set ikke har kendt. Og i mosterens kælderrum ligger en lukket trækasse, der viser sig at indeholde det delvis formuldede lig af Stephanies forsvundne kusine.

Stephanie beslutter at udforske mosterens hemmelige liv, hjulpet på sporet af papirer i et hemmeligt rum i mosterens chatol. Papirerne afslører bl. a. en forbindelse til den polskfødte maler Anna Karlow, der er mester for en række kopier af store maleres værker, kopier, som det i en del tilfælde er lykkedes at sælge som originaler. Stephanie nærer i forvejen et brændende had til Anna, der tidligere har forført Stephanies daværende kæreste.

Handlingen fortaber sig med de udgangspunkter i en serie effekter, herunder nok et mord, en slimet advokat og et stjålet Rembrandt-maleri. Stephanie overfaldes gentagne gange, medens hun følger op på de forskellige mere eller mindre overbevisende spor. Romanens personer foretager sig sære ting, der ikke tjener noget formål, men naturligvis indhyller de faktiske forløb i sløret mystik.

De mange vildspor holder Stephanie beskæftiget. De giver imidlertid ikke læseren nogen nøgle til det egentlige plot, som derfor blot kan refereres af Stephanie hen mod slutningen, medens de brave politifolk træder til og rydder op.

Romanen er – som Lis Wagners første krimi, ”Den beslutsomme morder” fra 1998 – mærkelig gammeldags i fortællestil og opbygning, Debutbogen udmærkede sig ved stringens i intrigen og et par gode pointer, der sad præcist. De kvaliteter savnes i opus to. Selv om de samme politifolk får et spinkelt come back.