Frederik Westberg: Skæbnen på jiddisch. Hovedland 2001. 207 sider. 299 kr.

Den unge Frederik Sorgeman er – tror han i al fald - barn af en tysk, jødisk far, der undslap nazisternes forfølgelser i 1930’erne, og en dansk mor. Han drages eller manipuleres ind i sin farbrors sære gruppe i Hamburg – en blanding af en celle og en studiekreds, viet den jødiske kabbalamystik. Gruppen ønsker, at han skal hente Sorgeman-slægtens hemmelige skat i Riga. Han skal rejse under dække af at være tilknyttet et dansk forskningsprojekt vedrørende en sjælden øjensygdom – feltets specialist findes i Riga, og det er netop den mand, der har fundet skatten. En farlig mission, for det foregår en gang i slutningen af 1980’erne, d. v. s. dengang Letland endnu var besat af sovjetiske tropper.

Sent røbes, hvad skatten er (eller måske er). Det kaldes en ”gysende melding”, men forskræk-ker ikke læseren det mindste. Heller ikke ”operation Riga” lever op til de skræmmende advarsler, for sjældent har man truffet så gentlemanlike og tilbageholdende en ”skurk” som den KGB-oberst, Frederik møder, da han når frem. Hamburg-gruppens flabede unge student brugte ordet ”rævekage”, og det er desværre en ret præcis betegnelse.

Romanen er skrevet godt, men krimilæseren føler sig snydt både for den lovede spænding og for det sindrige plot, der skulle være agentromanens kendemærke. Bogen er snarere af interesse for den, der kan engageres af Kabbala-snakken (som mere end kuriøs og overspændt overtro), eller den, der søger nok en tragisk-vemodig skildring af jødiske skæbner i 1900-tallets Europa.