Kristine Widén: Mergelgraven. Rosenkilde 2002. 175 sider, 228 kr.

Forlaget lover på omslagets bagside ”en klassisk kriminalfortælling”. Kristine Widéns debutroman er sandt nok en krimi om et brutalt mord på en 18-årig, gravid pige, der var plejebarn hos en gårdmandsfamilie i et lille vestjysk sogn. Om historien er ”klassisk” er mere problematisk, hvis betegnelsen da ikke er en indrømmelse af, at den på godt og ondt minder om en beretning fra 1940’erne, dengang danske forfattere for første gang forsøgte sig med den hårdkogte stil.

Det hele fortælles af journalisten Anne, der 36 år gammel er strandet i et vikarjob på lillebyens lokalredaktion. Hun skulle skrive om landbrugsproblemer og om miljø – men hun får andet at tænke på, da hun en tåget nat kun lige når at stoppe sin bil foran en ubevogtet jernbaneoverskæring. Der ligger en ung piges lig, formentlig placeret for at et tog senere kan slette alle spor af ugerningen. Den sag vil Anne følge op, og det skulle hun ikke have gjort, for de lokale spidsers netværk ønsker ikke, at der hvirvles skidt op, især ikke, da Anne begynder at se en sammenhæng med en 40 år gammel tragedie, hvor den dræbte piges moster en vinternat druknede i en mergelgrav – eller blev hun druknet? Det blev aldrig opklaret, for også dengang blev der lagt låg på, før den unge kriminalbetjent kunne komme rigtig i gang. Han er nu som moden mand lige så interesseret i en opklaring som Anne.

Anne udsættes for terror og drabsforsøg, men giver ikke op, selvom hun kun har støtte hos avisens unge praktikant og hos sin trofaste opvarter, lægen Bjarke. Samt som nævnt en mulig sympati hos politimanden. Lokalredaktionens chef, der stedse har mobbet hende groft, kommer nu med direkte trusler, og så spidser det hele til, før morderen sent kommer på scenen, nærmest frådende af den rene galskab.

Meget af romanen er således forslidte krimiklicheer. Det gælder både lillebyens sammen-spisthed og amatørdetektivens naive frygtløshed. Men åbningsscenen er helt flot, og der er undervejs gedigen god uhygge. Med mere disciplin og med personer, der overbeviser læseren, kan Kristine Widén meget vel komme med på det gode krimihold, når hun forsøger sig næste gang.