Den skandinaviske Glasnøgle 2007.

Leder man efter den stærkeste fællesnordiske integrationsfaktor, er svaret måske slet og ret – krimi. At skrive og læse spændende krimier fra hinandens ellers tilsyneladende så normale og tilpassede små og lidt større byer er nærmest blevet en fællesmani i det nordiske … I dag er det krimiforfatterne, der udspænder et netværk af fællesnordiske referencer i litteraturen.

Så flot formulerede Kim Skotte sig i Politiken, da han skrev om bogmessen i november 2006, hvor han hæftede sig ved det dominerende indslag af nordisk spændingslitteratur. Virkeligheden lever ikke helt op til det. Det holder på det danske marked, hvor Sverige i 2006 var repræsenteret med en snes oversættelser, Norge med knap et dusin og Island med to. Det holder måske også, når man ser på svenskernes eksport til Norge (godt et dusin titler), men så går den ikke længere. Svenskerne er stort set selvforsynende, kun fire danske og tre norske opnåede udgivelse hinsidan. Og danskerne fandt heller ikke nåde i Oslo – i 2006 blev kun to danske oversat til norsk.

Der er ingen indlysende forklaring på forskellene. OK - Sverige har for tiden en håndfuld spændingsforfattere, der topper bestsellerlisterne, men går man efter kvalitet, er der også fra Norge og Danmark fortrinlige ting, som burde vække interesse.

Et øjebliksbillede kan man få, hvis man ser på de kandidater, der er nomineret til den fællesskandinaviske pris ”Glasnøglen”, som gives for den bedste spændingsroman fra det foregående år. 2007-prisen uddeles i maj i Helsingfors.

Danmark kandiderer med Elsebeth Egholms skræmmende ”Nærmeste pårørende”, der imponerende væver en mordhistorie sammen med indvandrerproblemer, terror og ytringsfrihed. Krimihjørnet har tidligere anbefalet romanen.

Sverige præsenterer med Anna Janssons ”Fremmed fugl” et mareridt. Gotland rammes af virulent fugleinfluenza, de smittede dør på stribe. Beredskabet kollapser i bureaukrati og uformåenhed, og midt i det helvede står Janssons hovedperson fra tidligere romaner, kriminalassistent Maria Wren, som skal klare både et par drabssager og bekymringerne for sin tolvårige søn, der er isoleret i karantæne på en lejrskole. Borte er den lidt flæbende feminisme, der har skæmmet nogle af Janssons tidligere bøger. Her er kun plads til spænding, en desværre alt for overbevisende analyse af velfærdssamfundets sårbarhed og et opfindsomt plot, som samler tingene. Samt en af de barskeste pointer, der er set de senere år.

Spænding er der også rigeligt af i norske Tom Kristensens terror-roman ”Dødsriket”, der følger yderligtgående islamisters planlægning af en blodig aktion i Oslo, suppleret både med en fortælling om ”nyttige idioters” bidrag til finansieringen og med overvejelserne hos muslimske indvandrere, som véd, at de kommer til at betale deres del af prisen, uanset at de ønsker en normal tilværelse med dagenes dont og familielivets glæder og sorger.

Finske Matti Rönkä fører sine læsere til grænseområdet mellem Finland og den karelske republik i Rusland. Det sker i ”Ystävät kaukana” (her læst efter manus til en eventuel svensk oversættelse, ”Långt från vänner”). Hovedpersonen har sin baggrund på begge sider af grænsen. Han er finne, men blev i sin tid uddannet som sovjetisk elitesoldat og efterretningsofficer. Nu er han byggeentreprenør med succes i Finland. Virksomheden kom han næppe helt hæderligt til, og den vil den russiske mafia tage fra ham. Han må selv tage affære, d. v. s. aktivere slumrende kontakter fra fortiden i den illegale agentverden. Der hænder så en del i Finlands dybe skove og i det russiske grænseområde, som i sovjettiden var en frontregion, men nu henligger i forladt forfald. Interessant miljø, en del herligt hørmende maskulin humor og bunker af god spænding.

Fra Island kandiderer Ævar Örn Jósepsson med ”Blodbjerget”. Stedet er fjeldene i østlandet, hvor et mastodontisk kraftværk er under opførelse. Et kontroversielt milliardprojekt, der allerede har rejst voldsom debat i Island. En klippekam skrider ud, og seks mennesker omkommer. Men var det en ulykke, eller var det en eksplosion, som flere ting tyder på? Jósepssons indsatsgruppe fra rigspolitiet har snart fat i adskillige dårligdomme. En allerede i kraft af miljøet spændende historie, der når rundt om både terror, trafficking og narko. Længe gedigen politiroman, om end det så er skuffende, at opklaringen i sidste ende beror på, at den ansvarlige melder sig selv. Hvis det da er hele sandheden, han fortæller.

Fem romaner, som er fælles om højaktuelle emner. Der er forskelle på vore fem lande, men lighederne er størst. Meget er genkendeligt også i bidragene fra de andre fire. Genren er et egnet fundament for mangt, og krimiforfatterne er gode til at bruge den, uden at give køb på den gode spænding.

I tvivl? Så læs dog Elsebeth Egholms og Anna Janssons romaner!

Trykt i Litteraturtidsskriftet Standart juni 2007

Glasnøglen blev vundet af Matti Rönkä