![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Bruce Alexander: Mordene i Grub Street. Oversat af Taus Bjerre efter “Murder in Grub Street” (1995). Klim 1999. 271 sider, 325 kr. |
||||||
|
Bruce Alexander er et pseudonym - en forfatter, der må have en solid historisk indsigt. Hans romaner fortæller om den blinde dommer, sir John Fielding, som med urokkelig (lejlighedsvis næsten pedantisk) sans for retfærdighed søger at skabe ret og tryghed i 1760'ernes London. Det fascinerende er den helt overbevisende skildring af atmosfæren i verdenshovedstaden, der dengang i mange henseender endnu var et lovløst klondike. Plottet drejer sig om en massakre - udryddelsen af bogtrykker Crabb og hans familie og husstand. Læseren (og sir John) indser tidligt, hvem gerningsmændene er, men motivet er længe uforståeligt, muligheden for praktisk at gennemføre mordene endnu mere gådefuld. Historien fortælles mange år senere af en jurist - Jeremey Proctor - der dengang var en trettenårig, forældreløs knægt, som sir John tog til sig, dels som stik-i-rend dreng, dels som praktisk medhjælp. Dermed ses både det brogede sociale miljø og sagen gennem en drengs naive øjne, dog hele tiden med en voksen hedonists korrektioner. Historisk krimi, når den er bedst. Spændingen er begrænset, men underholdningsværdien betydelig. Velskrevet, kultiveret og overbevisende. Niveauet et sted mellem Dickens og Captain Marryat, nærmere den første end den sidste.
|
||||||