Tapani Bagge: Musta Taivas. Finsk 2006. Læst efter manus til dansk oversættelse – ”Sort himmel” – ved Siri Nordborg Møller.

Der er hverken mysterium eller opklaring i Bagges roman – den fortæller lige ud ad landevejen om en række psykopater, der har helliget sig kriminalitet, ofte væbnede røverier. Der er rockere, fortinnede halvhjerner og begavede fyre, som er røget aldeles af sporet. Et barsk miljø, hvor menneskeliv ikke tælle overhovedet, sådan set heller ikke forbryderens egne. Terrængående vold i rundhåndede doser.

Først er det et kup mod en pengetransport i Sverige. Det går i begyndelsen godt for forbryderne, men gevinsten forsvinder bogstavelig talt op i den blå luft. Derpå et røveri i Finland, hvor alt går galt for alle implicerede. Ved voldsomhedernes ende har en halv snes mennesker mødt ond og brat død, næsten alle hovedpersoner er dræbt – læseren er tæt ved at være eneste overlevende. Nå.

Formentlig skal det være socialrealistisk reportage. De centrale aktører kunne stole på hinanden, ligegyldigt hvor meget verden trampede på dem. Ok – de har haft en traumatisk opvækst, men for læseren fremstår de snarere som genetiske svipsere end som ofre for et svigtende samfund eller uformående forældre. Videre interessant er det ikke at følge disse afstumpede desperadoers overvejelser og planlægning eller deres indbyrdes magtkampe. Enkelte gode vitser lyser dog op, som da en bandeleder studerer moderne managementteorier om branding m.v.:

Hurme afviste blankt motivationscoachens latterlige teorier. I denne her branche kom man ingen steder med synlighed i medierne. Det var bedre at holde lav profil, ellers fik man strisserne på nakken. Jo mindre synlig man var, desto bedre. I underverdenen behøvede Hurme og Englene heller ingen avisoverskrifter for at være kendte. Kunderne opsøgte dem, og de opsøgte selv de kunder, der forsøgte at undgå dem.

Finsk kandidat til Glasnøglen 2008.