![]()
![]()
|
||||||
|
|
|
|
|
|
||
| Startside |
Danske spændingsromaner |
Oversatte spændingsromaner |
Artikler m.v. | Oversigter m.v. | ||
|
|
||||||
|
Linda Barnes: Koldt spor. Oversat af Birgit Fuglsang efter “Cold Case” (1997). Klim 1998. 354 sider, 365 kr. |
||||||
|
Dorothy Cameron var kun 15 år, da hun i april 1971 forsvandt fra rigmandshjemmet i Boston. Hendes lig blev aldrig fundet, men en afsporet psykopat tilstod at have dræbt hende. Han afsoner fortsat sin livstidsstraf. Dorothy var allerede berømt som forfatter til en samling dunkel knækprosa, hun havde udgivet under pseudonym. Familien har politiske ambitioner: Faderen var senator, og nu - et kvart århundrede senere i august 1995 - er broderen kandidat til guvernørposten. I Linda Barnes syvende roman om privatdetektiven Carlotta Carlyle opsøges hun af en distingveret ældre herre, der præsenterer sig som Dorothys morbror. Han medbringer manuskriptet til en bog, som tydelig er skrevet nu - og temmelig givet af Dorothy. Carlotta har en sag - eller har hun? Morbroderen er ikke den, han udgiver sig for. Politiet har lukket den længst opklarede sag. Og den noble familie ønsker ikke den gamle tragedie gravet frem midt i en valgkamp. Carlotta har sit netværk at trække på. Hendes førsteelsker Gianelli er ganske vist endnu under sygehusbehandling efter attentatet i forrige roman, men så er der både den lækre psykolog i nabohuset og den garvede kriminalassistent, som var hendes partner, da hun endnu var i politiet. Samt vennerne fra taxacentralen, hvor Carlotta arbejder i døde perioder, og punker-pigen Roz, der er flyttet ind hos hende. Alle kommer de i sving, og langsomt vækkes fortiden til live. Den agtede families skabe åbner sig, og ildelugtende knogler rasler som forventet ud. Linda Barnes har forgrebet sig på den recept, som Ross MacDonald i sin tid forfinede til noget af det bedste i hårdkogt amerikansk krimi. Hun slipper overraskende godt fra sit ambitiøse forsæt. Det er en spændende historie med masser af god efterforskning og en serie velkalkulerede chok, hvor det hidtil fortalte pludselig vendes en omgang, således at oplysningerne får en ny betydning. Den afsluttende, dybest liggende forklaring er måske ved at være en kliche i øjeblikkets mondæne krimi, men det opvejes af, at Linda Barnes er herligt ukorrekt i alle andre sammenhænge. Anbefales!
|
||||||