Colin Bateman: Om små bitte mus og mænd. Oversat af Michael Krefeld efter “Of Wee Sweetie Mice and Men” (1995). Klim 1997. 319 sider, 325 kr.

Fat Boy McMasters talent som bokser er ikke opsigtsvækkende, men han vinder dog Ulster-mesterskabet i sværvægt. Og ved et tilfælde også Europamesterskabet, der åbner vejen til en titelkamp i New York mod selveste Mike Tyson. En uforsigtig bemærkning ved pressekon-ferencen, da han ankommer til USA, får de militante sorte muslimer på mærkerne, og også andre har grimme planer med henblik på den kommende duel. Tingene spidser til, da McMasters hustru kidnappes ...

Bateman har sammenskruet et ganske godt plot, og han får med barsk ironi placeret nordirernes borgerkrigserfaringer midt i den amerikanske underverdens vold. Det er en fiffig idé langsomt at vise, at nok ligner McMaster et overpolstret, hjernedødt ringvrag, men i virkeligheden er han en intelligent, venlig og modig fyr, måske blot en smule naiv. Alt det kunne være blevet en læseværdig krimi på ca. 200 sider - eller 175 sider, hvis den hæmningsløse nedslagtning af statister samtidig blev begrænset til et mere troværdigt niveau. Nu ender the good guys som noget nær serial killers - og det klæder dem ikke!

Historien fortælles af journalisten Dan Starkey, Colin Batemans gennemgående hovedperson. Han drukner sine gedigne pointer i flæbende, endeløse refleksioner om sit kuldsejlede ægteskab. Først side 121 når vi frem til kidnapningen, og så lang tid bør en forfatter ikke spendere på blot at stille brikkerne op. Hver gang det siden er ved at blive rigtig spændende, løber Starkey af sporet og kværner på ny løs om banale, private problemer. Det er ufatteligt, at hustruen ikke er skredet langt tidligere.

End ikke de mange sorte vitser kan redde romanen hjem. Den blev pligtlæsning for anmelderen og vil være til behersket fornøjelse for en læser, der søger adspredelse.