Mark Billingham: Bangebuks. Oversat af Allan Hilton Andersen efter ”Scaredy Cat” (2002). Modtryk 2005. 423 sider, 379 kr.

Londons politi har etableret en særlig gruppe, der skal tage sig af alvorlige voldsforbrydelser. Gruppen ledes af kriminalkommissær Tom Thorne, der er en ukonventionel politimand. Han får mange ideer, nogle gange er det begavet nytænkning, andre gange er det katastrofale indfald – den foreliggende historie har eksempler på begge dele. Det drejer sig nok en gang om seriemord, begået uden andet motiv end at opleve suset ved at dominere, herske og dræbe. Det særlige denne gang er, at mordene bliver begået parvis. To mennesker dræbes. Det sker stort set samtidig, med samme fremgangsmåde og i samme iscenesættelse. Men ikke på samme sted, så der er tydeligvis tale om to mordere, der arbejder sykront.

For indsatsgruppens medlemmer bliver det en belastende sag. En ung mor er dræbt for øjnene af sin treårige søn, og det er kun alt for nemt at forestille sig de traumer, som drengen skal slæbe med sig i resten af sit liv. Ventetiden er enerverende, når ofret for det ene mord er fundet, medens fundet af det andet trækker ud – London har en foruroligende evne til at skjule sine kadavere. En snedig fælde, som politifolkene stiller op, fører kun til mordet på et vigtigt vidne, og Thorne er pinefuldt klar over, at den dræbte dermed reelt er hans offer.

Romanen fortæller om en god del intelligent efterforskning, men forfatteren forfalder til en lidt for firkantet psykologi, når der redegøres for de to gerningsmænd og deres betændte indbyrdes relation. Det opvejes dog af den stigende spænding, som i romanens sidste tredjedel kulminerer, så mange sider kræver læsning i ét stræk. Gør dine fjender, og endnu bedre, dine venner så bange for dig, at de helt glemmer alle de stygge ting, du gør ved dem. Det er metoden hos den farligste af morderne, og det er for så vidt også den teknik, som Mark Billingham bruger mod læseren.

Bogen havde stået endnu stærkere, hvis den var kortet ned. Trods lidt for meget fyldstof er det imidlertid en krimi, man ikke glemmer lige straks.

Anbefales.