Christopher Brookmyre: De blindes land. Oversat af Søren K. Barsøe efter “Country of the Blind” (1997). Klim 2000. 346 sider, 298 kr.

Journalisten Jack Parlabane bliver rasende, da han i en nyhedsudsendelse erfarer, at medie-magnaten Roland Voss brutalt er blevet myrdet på sit slot i Skotland. Parlabane havde sådan glædet sig til selv at slå ham ihjel. Parlabane er den rapkæftede journalistiske gorilla, som bar Brookmyres lidet lækre debutroman ”Murphys lov” igennem, så den trods alt blev en spændende nutidskrimi.

Politiet kan hurtigt arrestere fire vaneforbrydere, der brød ind i slottet. Myndighederne anser sagen for afsluttet, Parlabane mener noget andet. Der er lusk i affæren. De fire var nærmest engageret til indbruddet, og hans gamle ven, som var sikkerhedsvagt på slottet, når før sin pludselige død at sende Parlabane et budskab: The Boys are innocent. Det hele er tilrettelagt af den britiske efterretningstjeneste, som dog klokker i det. F. eks. da det ikke lykkes at likvidere de fire sigtede under en fingeret flugt. Brutaliteten er stigende, mange må undervejs skifte status fra hjernedød i overført betydning til bogstavelig. Parlabane mobiliserer både forsiden af sin avis og nogle kække skotske betjente, før den skyldige sættes fast. Med Parlabanes hånende slutbemærkning: Forældrene til din tilsynsværge, når du bliver prøveløsladt, er ikke engang født endnu.

Brookmyre skriver effektivt. Han hører til ”de unge, vilde”, der har hevet krimien ikke bare ud på de barske gader, men helt ned i rendestenen. Som skotsk anarkist frembærer han et lidenskabeligt had til England i almindelighed, torier i særdeleshed. Krimien er f. s. v. underordnet, og det bekymrer næppe forfatteren, at det hele er ganske usandsynligt. Til gengæld er det morsom, stundom meget morsom læsning.