Tony Cape: Cambridge-teoremet. Oversat af Tue Holm Christensen efter “The Cambridge Theorem” (1990). Klim 1997. 327 sider, 325 kr.

“Spionthriller fra de gode gamle dage ... hemmelige agenter i Storbritannien: Burgess, MacLean, Philby, Blunt ...” - sådan markedsfører forlagets pressemeddelelse romanen. Man kan synes, at livet er for kort til nok en gang at ælte rundt i det. Det ville være skade, for Tony Cape har benyttet det forslidte afsæt til at levere en spændende politiroman.

Tiden er april 1981, stedet er Cambridge. Den unge kriminalassistent Derek Smailes er næsten overbevist om, at det blot er et selvmord, da licentiatstudenten Simon Bowles findes hængt i sit værelse i Skt. Margaret’s College. Den højt begavede unge matematiker var psykisk ustabil, han havde formentlig før forsøgt at tage sig af dage, og han var bøsse med kun en tåspids ude af skabet. Måske blot en neurotisk, overprivilegeret møgunge med for megen hjerne og for lidt forstand. Men så er der vennerne, der kendte Simon som en venlig og tolerant fyr: Han satte logik over alt muligt andet. Men han tillod, at andre sjuskede lidt med det. Han havde en begavelse som en stålfælde men med - øh, polstrede kæber.

Smailes konstaterer, at Simon brugte sine matematiske formler og sandsynlighedsberegninger også til at forske i de såkaldt store gåder - fra “den afskyelige snemand”, Bermuda-trekanten og “Marie Celeste” til Kennedymordet - og så det ubesvarede spørgsmål, om Philby og konsorter i virkeligheden var fem og ikke blot de fire, der blev afsløret.

Universitetet har kun arrogance til overs for strisseren, der vil rode i noget, som kan blive en skandale. Smailes møder et overklassemiljø, der var mere forarget over de fire spioners klasseforræderi end deres landsforræderi. Ræk mig lige gin’en og skråt op med de menige, men hold teltdøren lukket, det engelske imperiums motto. Sagen arkiveres, og Smailes har ikke noget sikkert grundlag for dog at arbejde videre med den. Det gør han naturligvis alligevel, og sandheden afdækkes langsomt gennem masser af spændende detektivarbejde. Afsluttende med en afsløring af den sidste forræder - der ikke kan komme bag på genrens kendere.

Indtil da: En engagerende historie. Formidlet i en letløbende oversættelse - og skamferet af alt for mange trykfejl. Med de forbehold: Anbefales.