Michael Connelly: Engleruten. Oversat af Claes Johansen efter “Angels Flight” (1999). Forum 2001. 381 sider. 298 kr.

Howard Ellis er berømt (eller berygtet) som sort borgerretsadvokat i Los Angeles. Han har specialiseret sig i retssager mod byens politi, hvor han på racefællers vegne kræver erstatning for påståede overgreb og diskrimination. I det afroamerikanske samfund er han et ikon, i politiets øjne en snylter. Tricket er, mener politifolkene, at han kan kræve sine betydelige sagsomkostninger og et rundeligt salær betalt af staten, hvis han på blot et enkelt punkt opnår medhold, f.eks. den erstatning på 1 dollar, som en jury i USA tilkender en sagsøger, der måske formelt har delvis ret, men reelt ikke fortjener retssystemets oprejsning.

Ellis er i gang med en spektakulær sag. Han fik trods solide beviser frikendt en vane-forbryder, der var sigtet for bortførelse, overgreb og derpå drab på en fremstående forretningsmands 11-årige datter. Nu er de politifolk, der forestod efterforskningen, stævnet. Pen-ge, prestige og karrierer står på spil. Det kommer ikke så vidt - Ellis bliver myrdet, brutalt skudt ned i en funicolar, der fører op til de bygninger, hvor hans kontor lå. Det er nærliggende at tro, at mordet er begået af en frustreret politimand. Atter ulmer det i byen, den sorte befolkning mener sig udsat for nok et overgreb.

Det er således en giftig sag, som politichefen sætter Harry Bosch på i denne femte roman om den egensindige politimand. De politiske overtoner afsporer fra starten det traditionelle politiarbejde. Bosch deler - i al fald i begyndelsen - kollegernes afsky for den dræbte, og han er ikke meget for, at han sandsynligvis skal trodse korpsånden og afsløre en anden politimand som morder. Navnlig ikke, da det viser sig, at den hovedmistænkte er en ven og tidligere makker. Bosch kender ham så godt, at han véd, at anklagerne om overgreb (nærmest tortur) mod den frikendte mordsigtede må være rent opspind. Eller - det tror han at vide, for så enkel er sandheden naturligvis ikke.

Det bliver spændende efterforskning. Bosch og hans assistenter arbejder under tidspres, medierne kræver skingert en opklaring, insinuationerne stiger til det uhyrlige, og vrede kolleger gør hvad de kan for at sabotere arbejdet. Plyndringerne af forretninger og almindelig gadeuorden breder sig. Midt i det må Bosch erkende, at han har endnu et par illusioner at miste. Han finder de beviser, som Ellis havde skaffet for, at hans klient ikke kan være skyl-dig i drabet på den lille pige. Og så må han forlods opklare den sag også. Her forfalder Connelly desværre til øjeblikkets mest forslidte chokeffekt.

Connelly er blot én af mange sinistre forfattere, der i disse år skildrer råddenskab og korruption i de amerikanske storbyer. Magtesløse hæderlige politifolk over for politiske chefer, der er aldeles ligeglade med sandheden, og som gerne ofrer en loyal medarbejder, hvis det kan skaffe positiv mediedækning. Connelly vinder på sit talent som plotlægger - historien er logisk, der kommer en vandtæt og plausibel forklaring på det, der i første omgang syntes umuligt. Fart og tempo er i top, men de næsten 400 sider afskærer fra den læsning i ét stræk, som spændingen kalder på. Det havde nok været en fordel helt at droppe de private bekym-ringer, som Bosch også skal slås med - de er ikke interessante, og detektivens kvaler i parfor-holdet er efterhånden et temmelig slidt stykke tilbehør.

Det er dog en biting. I hovedsagen tilbyder Connelly - trods de nævnte klichéer - atter prima kvalitet.

Anbefales.