Robert Crais: Den røde engel. Oversat af Vibeke Houstrup efter ”Demolition Angel” (2000). Lindhardt & Ringhof 2001. 386 s. 329 kr.

En afsindig ”bombemand” terroriserer i USA. ”Mr. Red’s” ambition er at komme på listen over nationens ti mest eftersøgte kriminelle. Hans foretrukne mål er medarbejdere fra politi-ets særlige bombedivision. Metoden er enkel: Anmeld fundet af en mistænkelig genstand, se specialisterne ankomme og tilrettelægge indsatsen. Og udløs så sprængladningen, når eksper-ten lige skal til at afmontere tændmekanismen. Det lykkes i åbningsscenen, hvor Charlie Riggio omkommer. Efterforskningen af attentatet ledes af kriminalassistent Carol Starkey, ”en barsk strigle” fra Los Angeles´ politi. Hun har tidligere gjort tjeneste i sprængstof-afde-lingen, men blev forflyttet efter en eksplosion, der dræbte hendes kollega og elsker, og som sårede hende selv livsfarligt.

Selv om det drejer sig om drabet på en kollega, har politifolkene plads til idelige indbyrdes gnidninger i kampen om prestige og magt – og de rivninger tager til, da forbundspolitiet blander sig, repræsenteret af specialagent Jack Pell fra the Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms. Kollegialiteten bliver alles kamp mod alle. Carol føler sig voldsomt frastødt af Pell – naturligvis med en senere romance for øje. Og Carol får problemer med sine foresatte, da hendes intelligente og effektive efterforskning begynder at pege på et helt andet motiv til mordet på Riggio.

Så har Pell sin hemmelige dagsorden. Kort sagt: Ingen kan stole på nogen, det eneste sikre er mr. Red’s skræmmende evne til at begå nye, blodige ugerninger. Hvor hans syge sind som forventelig tænder heftigt på noget så pikant som en kvindelig kriminalassistent, der mod alle beregninger overlevede hans tidligere attentat.

Den snedigt spundne, mangetrådede intrige er regnet godt ud, og historien fortælles effektivt og forskrækkende. Humlen er blot, at det også er trampende forudsigeligt. Alt er set før – i romaner, på film og i tv-serier. Carol er så øretæveindbydende, at læseren har mere end svært ved at fastholde sympatien med hende. Forfatterens ambition er at skrue én fast i lænestolen og fastholde én der, til sidste side er vendt. I stedet bliver det til mange dages tung læsning.