James Crumley: Grænseslanger. Oversat af Søren K. Barsøe efter “Bordersna-kes” (1996). Klim 1998. 357 sider, 335 kr.

Crumley har tidligere skrevet fire detektivromaner, to om Milodragovitch og to om C. W. Sughrue. De mødes som venner i denne femte krimi. Milo er omsider fyldt de 53 år, der er terminen for frigivelse af hans båndlagte arv. Men pengene viser sig at være forsvundet til en urørlig nummerkonto i Panama. Sughrue lever i skjul i ørkenen sydvestligst i Texas, men han vil meget gerne have kløerne i den revolvermand, der næsten dræbte ham ved et attentat, og især i bagmanden. Den, der taler ilde om hævnen, har aldrig mistet noget, der betød noget. Med det motto tager de fat - så barsk, som man kunne vente det af et par veteraner, der tabte alle illusioner og de fleste hæmninger i Vietnam.

De to historier, der begge viser sig at handle om narko, løber som sig hør og bør sammen til sidst. Det er blot ét af en række usandsynlige sammentræf. Crumley omgås næsten anarkistisk med sit plot, der i vigtige passager kun antydes. Læserens fantasi må skabe fornøden sammenhæng og forklaring, medens sagen farer vild på blindspor som den voldelige oprydning af en fupbank eller bevogtningsopgaven for et filmhold, der optager en ikke alt for original western. Dødslisten passerer det uhyrlige - flere end ti hovedpersoner (og et uoverskueligt antal vagter, gorillaer m.v.) ligger lig, før slutningen nås. Milo har været udsat for hårrejsende tortur og (næsten) drab. Ikke bare kulørt, men ren tegneserie. Garneret til sidst med en våbenteknisk modbydelighed, der kunne få regissøren af en James Bond-film til at blegne. Intet standser de to alderstegne heltes vitale (og virile) udfoldelse: The trinity of American power: drugs, cash and automatic weapons, som Crumley har sagt i et interview.

Alt det havde været ødelæggende for en gennemsnitskrimi. Her er det ligegyldige petitesser. The detective novel is just something to hang the words on, hed det i samme interview. Det afgørende er ordenes magi, de overrumplende associationer og de næsten euforiske skildringer af det westernlandskab, man troede at kende så godt. Dertil smerten ved den eskalerende korruption af traditionelle amerikanske idealer. Og endelig den røgformørkede stemning af for meget whisky og endnu mere kokain. De kvaliteter gør Grænseslanger til en sjælden og bevægende læseoplevelse. Og de er i forbløffende grad bevaret i Barsøes oversættelse. Anmelderen i det britiske “Shots in the Dark” kaldte Crumley “the best crime writer in the world”. Man skal vogte sig for så voldsomme ord - men her kan de være tæt på det træffende.

Kort sag: Anbefales.