Arne Dahl: Europa Blues. Oversat af Anders Johansen efter ”Europa Blues” (2001). Modtryk 2003. 358 sider, 299 kr.

Romanen præsenterer i hastig rækkefølge fire ”sager”: En narkoman, der bogstaveligt blev ædt op i Jærvgraven ved Stockholms zoo. En knap 90-årig verdensberømt professor, der i flere døgn havde flakket om i tunnelbanen, før han fandt sit makabre endeligt på en afsides jødisk kirkegård. Otte østeuropæiske prostituerede, som mystisk forsvandt fra et asylcenter. Og en gangsterspire, der ikke skulle have forsøgt sig med et røveri over for en spinkel kvinde – hun slår ham med unødig brutalitet ihjel. Tilsyneladende har de fire sager intet med hinanden at gøre, men rigspolitiets særlige indsatsgruppe finder svage forbindelser – der dog gør det hele endnu mere uforklarligt.

Arne Dahls fjerde roman om kriminalinspektør Hultin og hans seks håndplukkede politifolk bider hurtigt fat i læseren. Spændingen er i top, og det plot, der med sikker hånd rulles ud, er på én gang fuldstændig logisk og aldeles fantastisk. Det bliver en anfægtende repetition af de mørkeste sider af Sveriges (og det øvrige Europas) historie gennem adskillige årtier af det tyvende århundrede. For nok er svenskere verdensmestre i at feje ind under gulvtæppet, men de er bestemt ikke ene om den idræt. Indsatsgruppen får tingene – og ligene – på bordet. Det er intelligent og sejt politiarbejde, og det er foruroligende, fordi sympatien for ofrene kan ligge på et meget lille sted.

Det skyldes nok også, at politifolkene i indsatsgruppen har det skidt med den herskende ideologi – den svenske tilstand. Markedet er guden, aktieværdi er trådt i stedte for menne-skeværd. For sådan virkede det vesterlandske liv jo: som et letvægtsliv, letlevet, letfordøjet, letbollet. Tilværelsens ulidelige lethed. En amerikansk Existence Light.

Arne Dahl har tilegnet sig og fornyet det koncept, som blev skabt af Maj Sjöwall & Per Wahlöö, og som en række svenske krimiforfattere siden har forsøgt sig med, som oftest uden det store held. Arne Dahl kan. På samme tid perfekt, fræsende og spændende politiroman og begavet analyse af det samfund (og den historie), hvor disse forbrydelser blev mulige.

Anbefales.

 Det Danske Kriminalakademi tildelte i 2004 Arne Dahl årets Palle Rosenkrantz-pris for romanen.