Michael Dibdin: Og bagefter dør du. Oversat af Jan Mølgaard efter ”And then You Die” (2002). Modtryk 2003. 197 sider, 249 kr.

I 1999 blev kriminalkommissær Aurelio Zen sendt i hemmelig mission til Sicilien. Her kom han alt, alt for tæt på mafiaen og på symbiosen mellem gangsterne og de lokale myndigheder. ”Blodig regn” sluttede med en eksplosion – en bombe under en bro, som Zens bil kørte over. Der var al grund til at tro, at det var den bitre finale i Dibdins serie om den vemodigt illusionsløse detektiv og om tvetydigheder i øjeblikkets Italien.

Så galt gik det ikke. Zen blev kvæstet alvorligt, men overlevede, om end han et år efter attentatet fortsat er rekonvalescent. Han er et vigtigt vidne, hvis udsagn kan blive afgørende i en forestående gangsterproces i USA, og derfor må han gemmes bort. Han bor under falsk identitet i en lille by i Toscana, men han bliver klar over, at mafiaen ikke har opgivet jagten – og naturligvis stadigvæk har sine kilder i den øverste politiledelse.

Der er sådan set ikke noget plot i Dibdins roman. Det er en flugthistorie, hvor Zen får brug for al sin kløgt for at overleve. Han skal nok en gang balancere mellem den loyalitet, der er nødvendig for at fastholde jobbet, og den mistænksomhed, der er naturlig hvor det gælder kolleger og overordnede.

Historierne om Zen hører til i toppen af halvfemsernes krimi. Som passioneret læser af serien følger man gerne Zen gennem denne lidt klaustrofobiske skrøne, der også omfatter et lovende møde med en kvinde, som synes fuldt ud at kunne imødekomme hans komplicerede behov. Det er fortalt med Dibdins veloplagte humor, der ikke viger tilbage fra barokke påfund eller rene slapsticks. Zens flugt fører ham en tid til Island, og det er ikke kedeligt, hvad der kommer ud af den inkarnerede italieners møde med midnatssol og sagatåger.

Godt nyt for Dibdins fans. Nye læsere anbefales først at kaste sig over de tidligere bind. F. eks. ”En jagt på skygger”, der utvivlsomt var en af 1990’ernes ti bedste krimier.