William Diehl: Ondskabens ansigt. Oversat af Søren K. Barsøe efter "Show of Evil" (1995). Klim 1998. 397 sider, 365 kr.

Diehl fortalte i Nøgen angst om stjerneadvokaten Martin Vail, der reddede Aaron Stampler fra henrettelse. Stampler havde myrdet biskoppen (og adskillige andre), men Vail fik overbevist juryen om, at den unge mands sindssygdom fritog ham for ansvaret. Vail indså for sent, at det ikke var ham, der genialt manipulerede anklager, dommer og jury, men Stampler, der narrede Vail.

Ti år efter har Vail skiftet side og er nu statsadvokat i Chicago. Stampler anses for helbredt og står for udslusning fra galehuset - en stolt overlæges imponerende resultat. Men Stampler har endnu en gang narret de kloge, hvad Vail magtesløs gennemskuer. Stamplers vil hævne sig på de folk, der var med til at få ham dømt. Det bliver en sær blanding af enerverende forfølgelseshistorie, voldspornografi og en slags dybdepsykologiens science fiction. Afbrudt af tre andre sager, som sideløbende behandles i statsadvokaturen: En stupid mands mord på hustruen, camoufleret som selvforsvar, et sensationelt mord på en af pamperne fra rådhuset, hvor der umiddelbart opnås en tilståelse, men alligevel er noget galt, og endelig tre døde, der graves op af lossepladsen. Tre noveller, hvoraf den sidste har sin ramsaltede pointe.

Richard Geere har spillet Vail i filmatiseringen af Nøgen angst og dermed støttet en international salgssucces. Det lykkes måske også med Ondskabens ansigt. Der er spænding og dysterhed, der er endeløs snak - og der er (i begge romaner) navnlig en bedærvet fært af spekulation.

Kort sagt: En uappetitlig sag.