Karin Fossum: Elskede Poona. Oversat af Ida Jessen efter ”Elskede Poona” (2000). Gyldendal 2001. 275 s. 250 kr.

Gunder Joman er 51 år gammel. En bundsolid, sindig norsk mand. Han bor i et lille provins-samfund, hvor han arbejder som påskønnet sælger af landbrugsmaskiner. Joman er single, hans nære kreds er begrænset til søsteren Marie. Så får han den idé at rejse til Indien og finde en brud der. Det er sådan set en tåbelig grille, men det lykkes. Han træffer den smukke servitrice Poona, de forelsker sig hovedkulds og gifter sig. Hun skal følge efter ham til Norge, men på ankomstdagen kommer Marie ud for en alvorlig ulykke. Joman må sende en anden for at hente Poona i lufthavnen, og det går galt. De går fejl af hinanden, og næste dag findes Poona myrdet på en mark uden for den lille by.

Karin Fossums politihelt, vicekriminalkommissær Konrad Sejer får en vanskelig opgave. Der går adskillige dage, før Joman overhovedet kan forestille sig, at den dræbte udenlandske kvinde, som avisen skriver om, kan være hans elskede Poona. Og i det nære samfund kender alle jo alle, så det er ikke muligt at forestille sig, at nogen af dem kan have begået udåden. Derfor tier de, der har set noget, længe – for længe.

Plottet og opklaringen er godt nok, men det er biting. Karin Fossum har koncentreret sig om to temaer. En usædvanligt smuk og værdig historie om kærlighed, som uanset drabet varer varmende ved. Og en indsigtsfuld skildring af lillebyen og dens mennesker, der stort set alle er velmenende og hæderlige, og som effektivt beskytter hinanden. Det forstår Konrad Sejer godt: Sådan er det altid. Hvis de har set noget, de ikke forstår, så tør de ikke fortælle det. De regner med, at de må tage fejl, for ham er jeg vokset op sammen med, og ham har jeg arbejdet sammen med, og desuden er han min fætter. Eller min nabo. Eller min bror. Vi gik i skole sammen. Så jeg siger ikke noget, det passer jo heller ikke. Sådan er vi mennesker, og det er jo en god ting.

En melankolsk, fremragende roman, der måske er lidt stilfærdig som krimi, men som til gengæld vinder ved sin indtrængende, positive skildring af mennesker og medmenneske-lighed.

Anbefales.