Dick Francis: Tilgiv mig. Oversat af Ib Christiansen efter ”Wild Horses” (1994). Forum 1995. 301 sider, 278 kr. 

Den 31-årige Thomas Lyon er på vej i en karriere som filminstruktør. Den aktuelle opgave fører ham til Newmarket, hvor han tilbragte en del af sin barndom hos bedstefaderen, der var heste-træner, og hvor han engang forsøgte sig som jockey. Nu skal han lave en film ud af en fortænkt roman om en ung kvindes makabre selvmord et kvart århundrede før. Også den tragedie udspillede sig i travsport-miljøet.

For Lyon er det et gensyn med barndomslandet og med de få overlevende, nu meget gamle mennesker, som han kendte dengang. Han rammes skarpt af erindringen om sin næsten glemte ambition: At ride en hurtig vinder i et forhindringsløb. Omkring ham vækker filmoptagelserne uhyggelige reaktioner, for måske begik den unge kvinde ikke selvmord. Hendes død er aldrig "opklaret", og det viser sig farligt blot at røre ved emnet. Der begås ét drab og et par drabsforsøg, og snart er Lyon selv i skudlinien. For at få sin film færdig (og for at leve op til sit ideal om almindelig redelighed) må han afsløre den skyldige i de aktuelle forbrydelser. Det kræver, at han først finder løsningen på den gamle gåde.

Historien er konstant underholdende og spændende. Francis er med sin roman nr. 33 tilbage i sin "go’e gamle" stil, og det indebærer ikke så lidt - hverken for addicts som undertegnede eller for folk, der ikke bryder sig om hans model. Lyon siger efter et par drinks:

... Jeg skaber stadig underholdning, og det bliver jeg formodentlig ved med, og jeg har overbevist mig selv om, at jeg gør i al fald lige så god nytte som beroligende tabletter. Alle kan komme derhen, hvor deres sind fører dem. Man kan leve indbildte steder uden at føle den ægte rædsel eller den ægte smerte. Jeg skaber fantasibillederne. Jeg åbner døren. Jeg kan opflamme - og jeg kan læge og trøste ...

Det er lige så meget sit eget program, Francis dermed beskriver. Og som altid hos denne gennemredelige forfatter er det et præcist udsagn: Ikke mere, men så meget.

Herlig weekend-afslapning, der anbefales.

Trykt i Pinkerton nr. 60